I et debatindlæg i Arbejderen om Ri-Bus konflikten fremfører Lars Ulrik Thomsen (LUT), at konflikten kunne være vundet efter en til to uger, hvis Esbjergs fagbevægelse uden for SID-området var gået i sympatikonflikt! 

Støtten blev koordineret af støttekomitéerne, ikke kun i Esbjerg men i mange byer landet over. Også i andre lande blev der dannet støttekomiteer.

Sympatikonflikt forudsætter, at der er igangsat en hovedkonflikt. Fagretsligt fandtes der ikke nogen hovedkonflikt, da Ri-Bus havde underskrevet en overenskomst. Denne var godt nok meget dårligere for de rigtige chaufførerne end den, som de tidligere havde arbejdet under, men det er en helt andet historie.

Uden hovedkonflikt kunne der heller ikke etableres sympatikonflikter. At kritisere andre fagforeninger for ikke at etablere sympatikonflikt giver derfor ingen mening. Alternativet havde været overenskomststridige arbejdsnedlæggelser, og at disse var støttet af de forskellige fagforeninger.

Var dette sket i det omfang som LUT efterlyser, havde det betydet millioner og atter millioner af kroner i bod direkte ned i arbejdsgivernes lommer. I den konkrete situation næppe en farbar vej for støtten og solidariteten med de rigtige Ri-Bus chauffører.

Der var en massiv opbakning i den danske arbejderklasse til de rigtige chauffører. Aktionsdagen "Luk Danmark" den 20. april 1995 var kun ét eksempel på dette. Denne støtte og opbakning blev koordineret gennem nettet af støttekomitéer, som opstod, ikke kun i Esbjerg men i mange byer landet over. Også i andre lande blev der dannet støtte komiteer. 

Det var den helt rigtige måde at kanalisere støtten fra arbejdspladserne og fagforeninger til de rigtige chauffører. Støttekomitéerne ydede en mega indsats, hvis betydning for konfliktens forløb slet ikke kan undervurderes. Dette gælder både den økonomiske, politiske og moralske støtte, samt støtten til blokaderne på Ravnevej.