Hvor knækker filmen lige? Hvad er det man hører, ser og føler? Hvor meget skal vi som danskere lige finde os i? Jeg tror på folketinget og alle dets gerninger, jeg tror på folketingets og de riges hersken over de små, dumme og fattige. Jeg forsager folk som mig selv, da vi jo ikke har råd til mere end at skylde i dette lige samfund, hvor det nye Danmark skal bestå.
Jeg sidder fuldstændig lamslået og i passivt oprør over den skændsel og skam, politikerne bringer os i. Det lyder i mine ører som et totalt fiktivt samfund, der tales om i pressen.
Statsministerens tale om hvor lige vort samfund er, om fællesskabets glæder og de dårlige tider, vi har været igennem, ser jeg tilsyneladende ikke på samme måde som resten af Danmark.
Hvorfor redde et firma, der sagtens kan redde sig selv, men ikke den lille købmand, som jo har lavet fejl af langt mindre betydning?
I min verden er et lige samfund ikke bygget op for at beskytte de rige og træde på de mindre heldige. I et lige samfund forstår jeg ikke, hvordan man kan tillade sig nærmest at forære 24 milliarder til en stor bank ejet af en kæmpe koncern. Hvorfor redde et firma, der sagtens kan redde sig selv, men ikke den lille købmand, som jo har lavet fejl af langt mindre betydning?
Jeg hørte, at vi ikke har råd til at forbedre vilkårene for vores ældre og vores skoler. Hvor mange forbedringer ville vi lige kunne gennemføre, hvis vi i stedet for at skaffe Danske Bank 24 milliarder, gav 12 milliarder til forbedrede vilkår hos de ældre og 12 milliarder til forbedringer af vores skoler?
Jeg mener, det er jo trods alt skatteborgerne i det danske samfund, som udover at betale høje renter i banken nu også skal betale ekstra skattekroner for at lade en multimillionær selvstændig virksomhed overleve, en virksomhed hvis "eneste" fejl var at ødsle private borgeres penge væk.
Var det efter, at bankpakke nummer to var blevet godkendt, at vi i pressen hørte om en bankdirektør, som fik 20-30 millioner i aftrædelsesløn?
Min påstand er, at vi aldrig har været et mere ulige samfund end nu, og at fællesskabet er et ord, som er sagt så mange gange, at vi nu er begyndt at tro på det. Vi lever et fordummende og total uintelligent TV-liv, hvor vi er nødsaget til at klare os igennem hverdagen med alskens propaganda.
Nu bliver der lavet en studiereform og så en kontanthjælpsreform. Hvad om at vi laver en folketingsreform og en ministerreform?
Kan det passe at folketingets medlemmer har så lidt at lave i politisk regi, at de har tid til at stille op til x-factor? Kan det passe at et folketingsmedlem og skatteminister har så rivende travlt at han jo da ud over at være grøn og uden erhvervserfaring, jo lige kan se tid til et hårdt og yderst krævende studie på universitetet?
Jeg vil afslutningsvis meget gerne give en DARE til folketinget.Tør I at rent faktisk praktisere det I prædiker om op til valg? Tør I at tage de nødvendige skridt for at bedre vilkårene for alle i Danmark?
Kan du lide, hvad du læser?
Hjælp Arbejderen med fortsat at levere gedigen
rød journalistik:
eller giv et bidrag via

87278