Enid Riemenschneider skrev den 12. februar om Rigsdagsbranden og Marinus van der Lubbe, som blev dømt for at sætte ild på Rigsdagen i Tyskland den 27. februar 1933 og halshugget i 1934.
Enid Riemenschneider gik i rette med Leif Hansen, der havde skrevet i en ellers udmærket kronik den 30/1, at " - den hollandske kommunist Marinus van der Lubbe egenhændigt satte ild til den tyske rigsdag." Der er flere steder, man hævder at van der Luppe var alene om Rigsdagsbranden. Den store Danske skriver: Efter nye undersøgelser i 1990'erne anses det for bevist, at van der Lubbe handlede alene og ud fra et antinazistisk motiv.
Cai Clint skriver i en artikel i Frederiksborg Amts Avis den 19. november 1979. "Først længe efter anden verdenskrig har seriøse tyske og udenlandske forskere endevendt den spegede sag og talt med så mange af de implicerede, de kunne finde frem til, og disse undersøgelser tyder som nævnt på, at hverken nazister eller kommunister havde andel i branden, og at van der Lubbe var ene ansvarlig."
I 1968 valgte en tysk domstol at van der Luppes straf skulle omstødes til otte års fængsel, og i januar 2008 blev han benådet af de tyske myndigheder efter en lov om nationalsocialistisk uret under Nazityskland.
I en lille bog fra 1934 "Rigsdagsbrand og rigsretsproces" gennemgår M. Wreschner omstændighederne ved branden og den efterfølgende retssag. En af bogens konklusioner er blandt andet at van der Luppe ikke alene kunne have sat Rigsdagen i brand. Set med datidens og eftertidens briller turde det være klart at brandstifterne var nazisterne, som prøvede at give kommunisterne skylden.
Hans Kirchhoff skriver blandt andet den 1. februar 1983 i Kristeligt Dagblad "Den 30. januar 1933 var nazistyret på ingen måde sikret. Ikke at det manglede på nazisternes vilje til at erobre den fulde magt. Men de stod overfor formidable indre og ydre problemer – og overfor modstandere, der, om de fandt sammen, kunne have kvalt den "nationale revolution" i svøbet."
Hermed betragter redaktionen debatten om Marinus van der Luppe som afsluttet.
Kan du lide, hvad du læser?
Hjælp Arbejderen med fortsat at levere gedigen
rød journalistik:
eller giv et bidrag via

87278