11 Jun 2025  

KBH: Let skyet, 10 °C

Så røg der endnu en skive af folkestyret

Så røg der endnu en skive af folkestyret

Partier brugte ikke den oplagte mulighed for at bryde med Venstres nedskæringslinje.

S, DF (og RV) stemte for aktstykket i Finansudvalget vedrørende aftalen mellem V-regeringen og Kommunerne Landsforening (KL).

Folks tro på demokratiet må have fået endnu et knæk.

Det er dybt deprimerende af to grunde: For det første benyttede DF og S ikke den oplagte lejlighed til at bryde Venstres nedskæringslinje over for kommunerne og til at leve op til deres egne valgløfter om henholdsvis 0,8 procent og 0,6 procent øgning i midlerne til de opgaver, som løses af det offentlige. Folks tro på demokratiet må have fået endnu et knæk.

For det andet og endnu værre. De fire partier laver en aftale om, at fremtidige regeringer automatisk kan regne med opbakning til kommunale aftaler. 

Nu er det jo en kendt sag (eller burde være det), at KL og Danske Regioner igennem mange år ikke har kunnet ændre de driftsrammer, som regeringen lægger på bordet, (men kun lidt på indholdet og eventuelt anlægsrammen).

Derfor betyder fireparti-aftalen, at en mindretalsregering (for eksempel Venstre-regeringen med cirka 20 procent af Folketinget) selv kan fastlæge rammerne. Jeg tror, at det reelt er Finansministeriet (med reference til EU) og eventuelt et par ministre, som fremover får frit spil.

Et forhandlingsmandat fra et folketingsflertal behøver de i hvert fald ikke at bekymre sig om. Så på endnu et stort område er magten håndfast fjernet fra folketinget. 

Kan du lide, hvad du læser?

Hjælp Arbejderen med fortsat at levere gedigen
rød journalistik:

Abonnér

eller giv et bidrag via


87278


20. aug. 2015 - 09:04   20. aug. 2015 - 09:10

Læserbrev

af Flemming Stenild, Nysted, SF