De nye love om arbejdsmarkedets vilkår peger alle sammen i en retning: Der skal være flere mennesker til rådighed på arbejdsmarkedet. Udsættelse af folkepensalderen, forringelse af førtidspensionen, halvering af dagpengeperioden, fordobling af optjeningsperioden og andre forringelser vil samlet set øge arbejdsstyrken i hidtil uset grad.
Vi skal jo gerne have "villige" hænder, når opsvinget kommer, siger regeringen og industritoppen. Men…..
Man overser helt, at den industrialiserede verden er langt inde i robotteknologiens tidsalder, hvor der vil komme millioner af ledige hænder, ja sandsynligvis en hær af arbejdsløse i de industrialiserede lande. En del af årsagen til det store arbejdsløshedstal, der er i EU i dag (ca. 16 millioner) skyldes, at utallige af de funktioner, der var i 19-hundredetallet er overflødiggjort af automatiseringen.
I dag har vi førerløse fly i luftrummet, førerløse trucks i de store lagerhaller, selvbetjente betalingssystemer i supermarkederne.
Vi står midt i en historisk tid, hvor vi vil få halveret det manuelle arbejde, og den eneste anstændige måde at gøre det på er, at fordele arbejdet bedre.
Om få år vil robotteknologien brede sig ud over produktionssektoren, transportsektoren, ja selv sundheds- og undervisningssektoren, og kravet til "villige" hænder vil være minimeret, formentlig halveret indenfor få årtier, og så er man tvunget til at sætte arbejdsstyrken ned. Sker det ikke, får vi over 100 millioner arbejdsløse i EU, og de vil utvivlsomt udgøre en samfundsfjendtlig hær.
I dag øger regeringen som sagt arbejdsstyrken, men hvorfor ikke nedsætte arbejdstiden nu og komme fremtiden i møde. Det ville i første omgang eliminere arbejdsløsheden, og utvivlsomt være grobund for et sundere og mere lige samfund.
Det er ikke en let proces at formindske arbejdstiden i et kapitalistisk samfund. I år 1900 var arbejdsugen 60,4 timer. Nu er den 37 timer, en reduktion, der er opnået ved dygtigt fagforeningsarbejde, kampvilje i den arbejdende befolkning og den teknologiske udvikling.
Vi står midt i en historisk tid, hvor vi vil få halveret det manuelle arbejde, og den eneste anstændige måde at gøre det på er, at fordele arbejdet bedre.
Arbejdsløshed er menneskeskabt, et redskab i kapitalismens ånd og hånd.
Kan du lide, hvad du læser?
Hjælp Arbejderen med fortsat at levere gedigen
rød journalistik:
eller giv et bidrag via

87278