Når tillidsrepræsentanterne derude på de danske arbejdspladser skal forhandle løn- og arbejdsforhold for de ansatte, er en høj organisationsgrad lig med magt.
Et stærkt forhandlingsresultat sikres ikke kun henover skrivebordet hos ledelsen, men så absolut også i den periode, som fører op til selve forhandlingen. Forstået på den måde, at ledelsen vil høre små flig fra den snak, der foregår i krogene.
Ved man allerede før en forhandling, at der er splittelse i medarbejderstyrken, vil dette stille ledelsen med meget bedre kort på hånden
Det kan være værkførere, HR-folk eller mellemledere, som overhører samtaler mellem arbejderne, eller en kvik bemærkning ved et samarbejdsudvalgsmøde, et tavlemøde og så videre.
Når ledelsen på forhånd ved, at alle ansatte står last og brast med deres tillidsrepræsentant, vil dette allerede inden en forhandling stille arbejdernes repræsentanter væsentlig stærkere.
Men ved man til gengæld før en forhandling, at der er splittelse i medarbejderstyrken, vil dette stille ledelsen med meget bedre kort på hånden med hensyn til at kunne stække arbejdernes krav.
Arbejdsgiverne og lønmodtagerne har flere kollektive kampskridt, som parterne kan tage i brug for at kunne presse modparten. De ultimative er for arbejdsgiverne lockout og for lønmodtagerne strejke.
Dette er dog meget alvorlige værktøjer at tage i brug for begge parter , og de kan få nogle meget negative langtrækkende konsekvenser. Så disse kampskridt skal overvejes meget nøje og kun tages i brug, når andre muligheder er udtømte.
Men når de gule discountforretninger ikke vil benytte disse kampskridt, er lønmodtagerne allerede bagud på point, før en forhandling er begyndt, og dette vil koste på det endelige resultat.
Og ja, jeg tillader mig at beskrive disse selvproklamerede "fagforeninger" som forretninger, dog ikke på et uoplyst grundlag. Dette bekræftes fra ledende poster i discount-udgaverne.
Det Faglige Hus er nemlig "en professionel organisation, der som virksomhed drives effektivt". Citat: Johnny Nim, Landsformand, Det faglige hus i Viborg Stifts folkeblad, november 2011.
"En kunde skal man derimod hele tiden gøre sig fortjent til at have i sin butik". Citat: Søren Fibiger Olesen, formand i Krifa, Magisterbladet august 2012.
"ASE er et moderne forsikringsselskab" Citat: Chef for politik og kommunikation i ASE, Thomas Telving, på Twitter, marts 2014.
Hvad er så min pointe i alt dette? Tja, Priserne stiger af sig selv, men det gør din løn ikke. Sammen når vi resultater.
Kan du lide, hvad du læser?
Hjælp Arbejderen med fortsat at levere gedigen
rød journalistik:
eller giv et bidrag via

87278