En overenskomst! Umiddelbart lyder det, som om nogen er kommet overens om noget? Det er måske forklaringen på hvorfor fagbevægelsen ikke længere har fordoms styrke?

Man er blevet lullet i søvn af tanken om hvordan forhandling løser alle problemerne og sluttelig ender ud i nye overenskomster, som bliver demokratisk vedtaget af et flertal af de cirka 35 procent af de organiserede medlemmer, som gider stemme. Lyder det logisk? Nej, vel!

Fagforeningen var en del af noget, som alle medlemmer var fælles om, og skulle der ske forbedringer, krævede det, at alle var med.

I skolen lærte vi at demokrati er noget med mere end 50 procent af alle dem, som havde ret til at stemme! Desværre lærte vi ikke meget om overenskomster, og hvordan arbejdernes sammenhold og efterfølgende organisering gjorde, at arbejdsgiverne pludselig havde lyst til en forhandling om bedre løn og arbejdsforhold, hvilket blev skrevet ned i et fælles dokument, som efterfølgende er blevet kaldt en overenskomst.

En anden tid

Det er en anden tid nu, siger man! Det samme var 20’erne, 30’erne, 40’erne, 50’erne og så videre. Alligevel forsatte man dengang arbejdskampen, skønt det ene årti var blevet bedre end det forrige.

Men det var ikke kun fagforeningernes kamp! Ude på arbejdspladserne stod arbejderne på deres ret og fandt sig ikke i noget. Man vidste, at hvis der skulle ske forandringer, kom de ikke af sig selv, og fagforeningen var ikke noget, man kunne sammenligne med en forsikring, hvor der var "udbetaling", hvis noget gik galt!

Nej, det var en del af noget, som alle medlemmer var fælles om, og skulle der ske forbedringer, krævede det, at alle var med.

Forbrugersamfundet

Måske har forbrugersamfundet også her taget over med kravet om mere kvalitet for flere penge, hvilket ikke står mål med de overenskomster, som for manges vedkommende forhandles til mindre end den normale løn.

Medejerskab er jo noget, aktionærer og kapitalister beskæftiger sig med og ikke noget for en almindelig arbejder, som melder sig ind i en organiseret fagforening.

Med A-kassen derimod er det en ganske anden sag. Den overholder som lovet garantien på to år, hvis betingelserne er opfyldt, og staten sørger for at få fuld valuta for pengene i form af gratis produktion for dagpengene. Helt i tråd med de danske forbrugermentaliteter og den førte politik til gavn for de rigeste.

Der bliver sikkert endda råd til yderligere skattelettelser, når man både sparer og tjener penge på arbejderklassen. Dette kaldes i øvrigt for en reformbesparende forbedring og vil helt sikkert også blive et hit i fremtiden.

Fremtiden! Ja, hvad med den? Bliver den "som vi plejer" i den bedste sendetid, efter aftensmaden og dagens job med arbejdsgiverens garanti om, at jeg i hvert fald ikke bliver fyret med den indstilling, eller er der igen behov for sammenhold mod magten og udbytterne?

Måske husker nogle endnu hvordan trolden Hugo tonede frem på TV2, bankede indefra på skærmen og sagde: Hvor skal vi hen, du?

TV2 ved det helt sikkert godt, men hvad med dig?