Se ikke ned på mennesker med handicap, for det kunne være dig næste gang. Myndighederne og politikerne strammer reglerne for hjælp. Det giver sig udslag i, at der skæres ned på hjælp til mennesker med handicap, således at de eller deres pårørende bliver nødt til at gå til pressen, før myndighederne og/eller politikerne indser, at hjælpen er skåret for meget ned.

Som vi kan læse på arbejderen.dk den 24. maj så har kommunerne sparet 1,2 milliarder kroner på voksenhandicapområdet og ligeledes 1,2 milliarder på udsatte børn og unge i årene 2010-2011. Resultat er, at der blandt andet spares på specialundervisningen, og det er blevet sværere at få hjælp. Den enkelte får mindre hjælp end tidligere.

Der skæres ned på hjælp til mennesker med handicap, således at de eller deres pårørende bliver nødt til at gå til pressen.

Vi har læst, at læger rådgiver kvinder om, at de bør abortere, hvis det viser sig, at deres foster har Down's Syndrom. Vi har læst, at en borgmester i en kommune har villet standse al sagsbehandling på voksenhandicapområdet. Vi har læst, at formanden for socialcheferne mener, at mennesker med handicap er blevet for dyre i kommunerne og så videre.

Jeg har selv en delvis lammelse og en psykisk lidelse oveni. Jeg kan ikke forstå, hvorfor mennesker med handicap skal ses ned på og udsættes for grove kommentarer? Og det er ikke kun mennesker med handicap, det går ud over.

For eksempel kan kvinder, som har valgt at føde et barn med Down's Syndrom få bemærkninger, så som, at hun har selv valgt at beholde barnet, og hun skulle hellere have haft en abort, når hun har brug for hjælp til sit barn. Eller adoptanter, som har adopteret et barn med handicap får at vide, at de selv har valgt barnet.

Det kan godt være de to ovennævnte grupper af mennesker har valgt at få børn med handicap. Men er det handicappede barn ikke lige så meget værd, som et rask barn, selvom det skal have hjælp og støtte?

Uanset om barnet er adopteret eller "hjemmelavet” – så har barnet også følelser og godt kan forstå, hvis han/hun er uønsket og ikke har nogen værdi, hvis omgivelserne giver udtryk for det.

Og det er også lige som om, at hvis et menneske kommer ud for en ulykke og får et handicap, så er vedkommende også selv ude om det. Det tyder på, at myndighederne, politikerne og befolkningen ikke gider dem, fordi de ikke er brugbare for samfundet, men koster kroner og øre og derved er blevet en belastning for samfundet.

Så i stedet for at se ned på mennesker med handicap og deres pårørende så støt op om dem, for det kan være dig eller en af dine nærmeste, som kan risikere at få et handicap uden varsel for eksempel ved blodprop eller hjerneblødning.