Et af NATOs medlemslande, USA, har verdens største militærbudget. Det har de haft siden Anden Verdenskrig, hvilket der ikke er noget nyt i. Og det er et valg de amerikanske politikere har truffet. Det er deres prioritering af de føderale udgifter. Aktuelt og i fremtiden er der intet der tyder på at denne økonomiske politik ovre i det amerikanske vil blive forandret i nedadgående retning.

Ønsker danske politikere virkeligt at stå model til en økonomisk politik med rødder tilbage til begyndelsen af den kolde krig?

Læser man de rapporter igennem, som den amerikanske rigsrevision har udgivet indenfor de senere år om forsvarsministeriets og energiministeriets budgetter frem til 2040- 2045, så tegner der sig et billede af et stigende militært forbrug.

Det skyldes først og fremmest stigende udgifter til udvikling og vedligeholdelse af nye atomvåben og stigende udgifter til nye våbensystemer inden for luftvåbnet og flåden.

Når USA forlanger, at NATO's medlemslande skal øge deres militære budgetter, forekommer det logisk for mig, at amerikanske politikere forsøger at tørre en del af regningerne for deres kommende masseødelæggelsesvåben af på deres allierede.  De amerikanske atomvåben og deres tilbehør hører til blandt de største forureningskilder i verden.

Ønsker danske politikere virkeligt at stå model til en økonomisk politik med rødder tilbage til begyndelsen af den kolde krig? Jeg håber det ikke. Hvis de alligevel gør det ud fra en misforstået loyalitetsfølelse, er det de kommende generationer der kommer til at betale prisen for den amerikanske sikkerhedspolitiske dårskab.