Detektor DR påstod i 2017 på grundlag af et notat fra skatteministeriet, at den samlede formuefordeling i Danmark i 2014 var næsten den samme som i 1997. Det er svært, at få øje på holdbarheden af påstanden. 

Det kunne være rart, hvis politikerne satte handling bag ord, så kan man se, at den voksende ulighed og fattigdom tages alvorligt.

Detektor og Skatteministeriet må operere med en for dem acceptabel afvigelse på 10, 5 procent .- men for mit vedkommende er det besynderligt, når det drejer sig om forrykkelse af formuefordelingen af milliarder af kroner til fordel for den rigeste del i samfundet. For mig er der tale om en vildledning vedrørende fordelingen af samfundets formuer.

Liberal Alliances Joakim B. Olsen har ikke været sen til at udnytte den nævnte påstand  Det skete i DR2's Dagen den 30. april i forbindelse med en debat om forslag om nedsættelse eller fjernelse  af arveafgiften.
Påstanden om, at der ikke var sket nogen forrykkelse af formuefordelingen fremstod  uimodsagt.

Nationalformuen         

Nationalformuen blandt familier med de højeste indkomster er således cirka 30 gange større end blandt de familier, der havde de laveste indkomster. (Se Økonomisk Vækst og Velstand i Danmark af Frederik L. Pedersen og Lars Erik Skovgaard)

En afskaffelse af arveafgiften ville øge uligheden. Hvorfor siger Joakim B. Olsen og de borgerlige ikke bare, at det er deres politik at øge uligheden i samfundet, istedet for at sløre effekten af nedsættelse af arveafgiften med uholdbar påstand hidrørende fra skatteministeren og DR 2.

Jeg undrer mig over, at der er en fuldstændig tavshed/ passivitet  over for den formuegrænse på 10.000 kroner, der har været gældende fra bistandslovens ikrafttræden.

På mange områder er beløbsgrænser indekseret som for eksempel fradrag inden for gave - og afgiftslovgivningen - men når det gælder de svagest stillede i samfundet, er det de må have af formue blevet væsentligt reduceret. 10.000 kroner i 1976 svarer til i dag 43.854 kroner.

De svageste rammes

Det må siges at være en stor udhulning af den formue, som man tillader de absolut økonomiske svageste at have, for at kunne få hjælp til livets ophold.

Det er - ligesom finansieringen af satspuljerne hidrørende fra en ringere regulering af overførselsindkomster - med til øge uligheden i samfundet og dermed fattigdom.

Det er tankevækkende, at SF, Alternativet og Socialdemokratiet der i deres retorik ville bekæmpe uligheden, åbenbart ikke har noget problem med det faktum, at satsreguleringen er automatisk ulighedsskabende, ligesom når formuegrænsen for kontanthjælpsmodtagere ikke bliver indekseret som for eksempel fradrag i skatter og afgifter.

Det kunne være rart, hvis de nævnte partier satte handling bag ord, så kan man se, at den voksende ulighed og fattigdom tages alvorligt.