08 Jun 2025  

KBH: Let skyet, 10 °C

Skaffer skatteudspillet flere i arbejde?

Skaffer skatteudspillet flere i arbejde?

Kontanthjælpsreformen er en ommer, og skattereformen kræver kraftige justeringer.

FOTO: Olafur Steinar Gestsson / Scanpix
1 af 1

Skatteminister Karsten Lauritzen var en stolt mand, da han og regeringen i forrige uge præsenterede udspillet til en ny skattereform. Den gør skatten lavere for 3,1 millioner danskere – både dem i bunden og dem i toppen. 370.000 færre danskere skal betale den fulde topskat på 15 procent.

Det er fuldstændig naivt at tro, at mange flere langtidsledige vil komme i arbejde. For det kræver altså, at der bliver mange flere jobs at søge.

Men Lauritsen pointerer dog også, at udfordringerne er store. For 100.000 danskere får i dag mindre end 2.000 kroner ud af at tage et arbejde. 500.000 danskere får ikke den store økonomiske gevinst ved at yde en ekstra indsats på arbejdsmarkedet.

Så derfor har regeringen så også sænket kontanthjælpsloftet. I denne uge får kontanthjælpsmodtagere besked  om, hvorvidt de falder i ydelse den 1. oktober. Nogle mister helt op til 1000 kroner om måneden. Ægtepar risikerer at miste den enes ydelse, hvis ikke de opfylder 225-timers-kravet.

Det er rystende  så stor uvidenhed, Lauritsen og regeringen udviser. Men nu kan det jo selvfølgelig godt være, at man skal helt op i en ministers årsløn, som ligger på omkring 1,1 millioner kroner, hvis ikke man synes, at 2000 kroner mindre om måneden er noget at skrive hjem om. Men for en lavtlønsansat, som måske tjener omkring 220.000 kroner, er det altså mange penge. Det kan betyde alt lige fra opsparing til ferie til nyt tøj til børnene.

Nedvurdering af de ledige

Derudover er der rigtig mange andre gevinster ud over de økonomiske, der får folk til at stå op om morgenen og smøre madpakke. For eksempel det kollegiale fællesskab, arbejdsfællesskabet og det at være til gavn.

Et andet forhold, der også viser politikernes ringe viden om, hvad der foregår udenfor Borgen: Regeringen foreslår en kontant jobpræmie for langtidsledige, der kommer i arbejde. Jobpræmien skal være en midlertidig ordning i 2017 og 2018, som skal tilskynde langtidsledige til at tage et arbejde. De vil så få en skattefri gevinst på 2.500 kroner om måneden i op til 18 måneder. Det vil samlet give en skattefri gevinst på op til 45.000 kroner   

Det er fuldstændig naivt at tro, at mange flere langtidsledige vil komme i arbejde. For det kræver altså, at der bliver mange flere jobs at søge.

Det er samtidig så uartigt, hvis politikerne ser på befolkningen, som nogle der hele tiden skal lokkes med økonomiske midler, før de gider lette sig fra sofaen. Det er en rimelig grov nedvurdering. Så altså: kontanthjælpsreformen er en ommer, og skattereformen kræver kraftige justeringer.

Kan du lide, hvad du læser?

Hjælp Arbejderen med fortsat at levere gedigen
rød journalistik:

Abonnér

eller giv et bidrag via


87278


14. sep. 2016 - 09:17   14. sep. 2016 - 09:20

Læserbrev

af Helle Nielsen, Landsforeningen Lediges Vilkår