Nina Smith, professor og førende økonom fra Aarhus Universitet, har ændret holdning til, hvad vi stiller op med folk udenfor arbejdsmarkedet, kunne man for nylig læse i Dagbladet Information.

Nina Smith har gennem årene været med til at udforme mange arbejdsmarkedsreformer, og senest var hun med i en dagpenge-kommission, der endnu en gang skulle forringe forholdene for ledige blandt andet med forslag om op til otte karensdage om året til alle ledige og en lavere dagpengesats til nyuddannede.

Mon økonomer og politikere er helt klar over, at det er levende mennesker, de mingelerer rundt med, når de laver deres statistikker og beregninger.

Men nu mener hun åbenbart, at de 800.000 på overførselsindkomster ikke længere er værd at spilde mere krudt på. For der vil altid være personer i den erhvervsaktive alder, der af forskellige årsager ikke kan arbejde, og som skal være på førtidspension eller andre overførselsindkomster.

Ok, det er vi så nogle, der har vidst længe. Altså at de 800.000 udenfor arbejdsmarkedet, som tæller både folk på barsel, førtidspensionister, folk på SU med flere, ikke sådan lige kan komme ud og gøre nytte.

Nu skal der fokus på dem, der er i arbejde. Der skal kort sagt mere uddannelse til, mener Nina Smith. Hun har tidligere har været stor modstander af uddannelsesorlov og har også kritiseret AMU-kurserne. Hendes argument har været, at når ansatte træder ud af arbejdspladsen for at gå på orlov, så falder arbejdsudbuddet, og på længere sigt bliver der færre jobs.

Jeg har kendskab til flere, som har fået en ny uddannelse og derefter et nyt job med både revalidering, (som også snart er dømt ude) og uddannelsesorlov.

Jeg ved ikke, om økonomer og politikere er helt klar over, at det faktisk er levende mennesker, de mingelerer rundt med, når de laver deres statistikker og beregninger og fører dem ud i livet. I lang tid har man med vold og magt skulle have alt, hvad som kan krybe og gå i arbejde.

Og krybe kan mange dårligt nok. Aviserne har berettet om mindst 65 borgere, som er døde, mens deres kommune var ved at afklare, om de kunne varetage et job eller i stedet skulle have en pension eller fleksjob. Disse arbejdsprøvninger og resurseforløb er uansvarlige. For vores arbejdsmarked, som det ser ud i dag, er slet ikke i stand til at opsuge alle disse mennesker.

Derudover er der rigtig mange jobs, der forsvinder i disse år pga. bl.a. ny teknologi. Kassedamen, bankansatte, postpersonaler, plejepersonale, manuelle jobs. Så ja, omskoling skal der i hvert fald til.  

Vi kan alle blive klogere. Fuld beskæftigelse i det nuværende økonomiske/politiske system, der prioriterer øget arbejdsudbud, er utopi i min optik.