21 Dec 2024  

KBH: Let skyet, 10 °C

Skal de smalleste skuldre bære det tungeste læs?

Dækningsafgiften

Skal de smalleste skuldre bære det tungeste læs?

Martin Minka Jensen, medlem af Velfærdslisten, skriver om dækningsafgiften, som i mange år er blevet sat ned. Det er lønmodtagerne og folk på overførselsindkomst, som betaler gildet.

Torsdag den 6. august bragte Randers Amtsavis et læserbrev af Michael Ancher, formand for Dansk Byggeri Østjylland. Heri udtaler han, at blandt andet Randers Kommune bør afskaffe dækningsafgiften, eller som minimum fastlåse den. ”Virksomhederne har ikke brug for stigende afgifter i den kommende tid.”

Ved sidste budgetforlig fik Socialdemokratiet trumfet en nedsættelse af dækningsafgiften igennem. Samtidig med, at de skar ned på velfærdsområdet.

Kære Michael Ancher, jeg er nødt til at skuffe dig, for det du reelt siger er, at vi skal stoppe flere penge i lommen på de ejere af erhvervsejendomme, der betaler dækningsafgift.

Det Michael Ancher glemmer at fortælle i sit læserbrev er, at det i mange tilfælde ikke er dem, der driver virksomheden, der ejer deres bygninger, ejendomme eller grunde. Det er der andre, der gør. Ofte er disse andre, dem, der lejer ejendomme ud til virksomheder, bosiddende i andre kommuner, eller sågar i andre lande. De skal så åbenbart ikke bidrage til fællesskabet som alle andre skatteborgere.

De sætter da ikke den leje ned, som virksomhederne skal betale, bare fordi de ikke skal betale noget i dækningsafgift. Dem stopper de da bare direkte ned i lommen til gavn for sig selv.

Et andet lille kuriosum er, at administrerende direktør i Dansk Industri, Per Hastrup, i en artikel i Randers Amtsavis 19. september 2013, udtalte, at det er bedre at sikre penge til velfærd i stedet for at sænke dækningsafgiften. Han udtaler, at det har erhvervslivet langt mere gavn af. Han var ganske vist ikke direktør for DI på daværende tidspunkt, men det må da alligevel være lidt interessant for Michael Ancher at læse op på.

I forvejen er dækningsafgiften i mange år sat ned. Ved sidste budgetforlig fik Socialdemokratiet trumfet en nedsættelse af dækningsafgiften igennem. Samtidig med, at de skar ned på velfærdsområder som ældreområdet og specialområdet.

De lokale socialdemokrater har da i øvrigt fået ekstra asocial rygdækning af deres partifæller i regeringen, der har stået bag en fastfrysning af grundskyld og dækningsafgift fra 2021-2028. Det vil sige at landets kommuner ikke kan regulere på dette område i den nævnte periode, hvilket kun efterlader en enkelt knap at regulere på, nemlig personskatten.

På grund af det skrå skatteloft er det altså kun muligt at lade almindelige lønmodtagere og folk på overførselsindkomst betale gildet. Erhvervslivet og boligspekulanter er fritaget. Det er åbenbart Socialdemokratiets forståelse for lighed, både på landsplan og kommunalt.    

Kan du lide, hvad du læser?

Hjælp Arbejderen med fortsat at levere gedigen
rød journalistik:

Abonnér

eller giv et bidrag via


87278


14. aug. 2020 - 12:31   14. aug. 2020 - 12:34

Læserbrev

af Martin Minka Jensen, medlem af Velfærdslisten, Randers
Debat i Arbejderen
  • Vi bringer gerne læserbreve, kommentarer og kronikker, der er skrevet til Arbejderen.
  • Vi bringer også gerne udtalelser fra organisationer og fagforeninger.
  • Et læserbrev skal være mellem 500 og 3000 anslag inklusive mellemrum.
  • En kommentar må maksimalt være på 5000 anslag og en kronik på 8000 anslag inklusive mellemrum.
  • Redaktionen forbeholder sig ret til at forkorte og redigere i de indsendte tekster. Hvis der i indlægget henvises til, hvad andre har sagt eller mener, opfordrer vi til at bringe et link som kildeangivelse.
  • Indhold i læserbreve, kommentarer og kronikker udtrykker alene skribentens egen holdning – ikke Arbejderens. 
  • Indlæg sendes til debat@arbejderen.dk. Husk at angive navn og adresse (by).