Fra officiel dansk side er der omfattende bestræbelser på at rehabilitere de politikere, som stod i spidsen for kollaborationen med Hitler-Tyskland. 

Der er planer om at opkalde en plads i København efter Erik Scavenius, men også andre initiativer er under opsejling. Erik Scavenius var først udenrigsminister og siden statsminister under besættelsen, og han var skyld i mange modstandsfolks internering og deportation til Tyskland.

Han var ansvarlig for 150 danske kommunisters deportation til Tyske KZ-lejre, og for manges vedkommende, deres alt for tidlige død på grund af slavearbejde i tyske fabrikker. 

Den totale overvågning er allerede gennemført. Man kan følge borgerne rent fysisk og deres aktivitet på nettet. 

Det man gør nu fra officiel dansk side svarer til, at man i Norge ville rejse en statue af Vidkun Quisling, hvis navn for altid er skrevet ind i den internationale historie som symbolet på fascisme og landsforræderi. 

Disse initiativer om rehabilitering er et led i den fulde harmonisering til Neuropa - Den europæiske Union, som under tysk ledelse igen skal bestemme udviklingen i vores land. 

Denne kampagne er blevet grundigt forberedt, blandt andet ved at udelukke kommunisterne fra den offentlige debat, idet vi er nægtet adgang til alle væsentlige medier, både skrevne og elektroniske (med Arbejderen som eneste hæderlige undtagelse).

Smagfuldt sidestiller man i dag kommunisme med nazisme for på den måde at legalisere sit brud på grundlovens paragraf 77 i 1941. I dag marcherer der (endnu) ikke EU-tropper i gaderne, men den totale overvågning er allerede gennemført. Man kan følge borgerne rent fysisk og deres aktivitet på nettet. 

I 1980 ́erne, inden kontrarevolutionen for alvor satte ind, blev kommunisterne tæppebombet med beskyldninger om Stasi-metoder. DDR blev hånet og udskældt som en forbryderisk stat, der ikke respekterede menneskerettighederne. 

Nu hvor det er USA, EU med flere der foretager denne overvågning af borgerne, bliver der ikke iværksat nogen kampagner, og de politiske kommentatorer udtaler, at det er helt i orden, fordi de blot behøver at nævne "kampen mod terror".

Tiderne skifter og pressen viser sin evne til tilpasning efter reaktionens krav om revision af historien. Når det gælder ens levebrød, må man holde trit med udviklingen og føje de herskende - nøjagtigt som dansk presse gjorde under besættelsen.