Nu har regionspolitikerne taget hul på drøftelserne af budget 2019, og det er for tiden i høring. Vanen tro, fristes man til at sige, er der besparelser på dagsordenen. Det ser ud til, at politikerne har fundet inspiration i den klassiske husholdningsøkonomi, hvor det praktiseres at ”lægge til side til dårligere tider”.

Men jeg undrer mig over, hvad der ligger til grund for ønsket om en symbolsk pulje på cirka 85 millioner kroner?

Har vi medarbejdere og ikke mindst patienter og borgere nogen som helst gavn af, at der bliver lagt til side og sparet op?

Når der nu er overskud på regnskabet 2017, så brug det på at skabe et velfungerende sundhedsvæsen.

I min verden er budgettet for Region Hovedstaden ikke et husholdningsbudget med behov for opsparing til uforudsete udgifter. Og beslutningen om, at der skal omfordeles midler til politiske prioriteringspuljer, hvis formål er at lukke huller i det kommende budget, vil naturligvis betyde personalereduktioner.

Langt størstedelen af regionens budget er personale- og lønudgifter, så en omfordeling af midler til prioriteringspuljer vil være ensbetydende med, at politikerne godkender service- og kvalitetsforringelser på vores fælles sundhedsvæsen.

I hverdagen vil vi alle skulle løbe hurtigere for at nå opgaverne, og vores patienter vil modtage en forringet service. Det er den direkte konsekvens af både de konkrete besparelsesforslag og de såkaldte prioriteringspuljer.

Min opfordring til regionspolitikerne er: Tag ansvar for vores fælles sundhedsvæsen og for mine kolleger i Region Hovedstaden. Omkostningerne ved at igangsætte endnu en sparerunde og indføre prioriteringspuljer vil have langt flere uhensigtsmæssige udfordringer end reelle gevinster.

Hvad vil I gøre ved det dårlige arbejdsmiljø, som er konsekvensen? Det ville klæde Region Hovedstadens politikere at tænke langsigtet og sætte rammen for dels et budget i balance og dels et velfungerende sundhedsvæsen. Når der nu er det overskud i regnskabet 2017, som I netop har godkendt, så brug dét til jeres prioriteringspuljer og puljer i øvrigt frem for at stramme grebet yderligere om os, der knokler for velfærden.