06 Jun 2025  

KBH: Let skyet, 10 °C

Skal vi blive i fallitboet EU?

Skal vi blive i fallitboet EU?

Der bliver flere og flere EU-modstandere, og de er heldigvis ikke allesammen højredrejede.

Nu når fallitboet EU er døden nær, hvad gør vi så? Og når Deutsche Bank (som er banken bag EU´s central bank ECB) er bankerot, hvad gør vi så? Ja, hvad gør vi når der vitterlig er gode alternativer til EU? Isolerer vi os sammen med et skrantende antal medlemmer af EU i et hjørne af kloden, når Norden og hele verden står lige for?

Brexit bør på demokratisk vis bruges til at kræve en dansk folkeafstemning om EU-medlemskab.

I stedet for politisk selvmord ved at forblive i EU kan vi i Danmark fastholde vores tætte samarbejde og gode relationer til  Storbritannien, ikke mindst fordi vi har en stor eksport dertil, som vi ellers risikerer at miste ved at forblive i fallitboet EU.

Og Brexit bør på demokratisk vis selvfølgelig bruges til at kræve en dansk folkeafstemning om EU-medlemskab. Herved får vi mulighed for at følge op på Brexit med et dansk Dexit.

Vejen ud af EU-suppedasen gøres mere overskuelig, når vi synliggør de gode, realistiske alternativer: Danmark kan atter melde sig ind i EF sammen med Storbritanien i et politisk og økonomisk handelspartnerskab med vore øvrige handelspartnere i Norden. Derfor er det lige for, at vi vender hjem til vort naturlige og geo-historiske fællesskab.

Herudover kan Danmark intensivere sit aktivitetsniveau i FN og Europarådet, og Danmark kan søge om optagelse i The Non-Alignment Movement (NAM = Den alliancefrie bevægelse) med 120 medlemslande og 17 observatørlande.

Karen Sunds skriver i Arbejderen den 15. april, at valget står mellem "Ud af EU" eller "Mere Unionsintegration". Bliver EU's nye strategi "EU i flere hastigheder, så er EU-tilhængernes erklærede mål at føre os ind i kernen af Unionen, men hastigheden, ikke retningen er afgørende. … Skal DF og Nye Borgerlige bestemme danskernes EU-modstand?"

Nej, vel? Og det får de heller ikke lov til, da der bliver flere og flere EU-modstandere og de er ikke allesammen højredrejede. 

I disse krisetider vokser EU-modstanden heldigvis eksponentielt og hurra for det! Glem ej, at der er gode alternativer til EU

Ifølge Karen Sunds i Arbejderen er der "allerede nu krav om en folkeafstemning i Danmark om EU-medlemskab, senest et år efter briternes faktiske udtræden. Til kampagnen skal ressourcerne til ja- og nej siden deles ligeligt. En sådan opgave er vitterligt lykkedes før, for eksempel i "euro-nej-kampagnen".

Hvis vi vil ende som Grækenland, så kysser vi fallitboet EU velkommen. Men det vil vi ikke – vi vil "UD-af-EU", Daxit/Dexit forever og EU: never again!

 

Kan du lide, hvad du læser?

Hjælp Arbejderen med fortsat at levere gedigen
rød journalistik:

Abonnér

eller giv et bidrag via


87278


17. maj. 2017 - 08:49   17. maj. 2017 - 08:50

Læserbrev

af Troels Schmidt, Brumleby