Der findes i dag over 3000 internationale handelsaftaler af den ene eller den anden slags, som inkluderer regler for håndtering af uenigheder mellem stater og virksomheder.

Den første aftale blev indgået mellem Tyskland og Pakistan i 1959. EU-kommissionen arbejder nu for at erstatte de mange bilaterale aftaler med en multilateral domstol. Det kan umiddelbart lyde godt. Men der er grund til at være skeptisk. 

Borgerne i EU er ikke en flok idioter, som man kan koste rundt med, som man ønsker.

Kritikken mod investorbeskyttelse i handelsaftalerne TTIP og CETA har været stor, da man kan frygte at store selskaber kan sagsøge lande for milliardbeløb. Forslaget fra EU-kommissionen om en ny multitaleral investordomstol er desværre stadig en envejskanal for investorer, hvilket favoriserer dem og ikke giver de samme rettigheder til borgere og miljø som man kunne forvente i 2017.

Borgerne i EU er ikke en flok idioter, som man kan koste rundt med, som man ønsker. Hvis de får muligheden for selv at bestemme, er det deres eget bedste de vælger, og ikke i forvejen velbjærgede investorers mulighed for at blive rigere.

For eksempel siger Nanna L. Clifforth fra miljøorganisationen "NOAH Friends of the Earth Denmark" om EU-kommissionens forslag til en multilateral domstol: "En domstol udelukkende for virksomheder og deres mulighed for at håndhæve deres vidtgående rettigheder opnået gennem handels- og investeringsaftaler, som i øjeblikket foreslået af Kommissionen, er i hvert tilfælde den forkerte vej". 

Jeg deler denne bekymring. Det er helt afgørende, at vi kan samarbejde og handle med andre lande. Men vi skal ikke begrænse demokratiet og svække sundheden, miljøet og velfærden.

EU-kommissionen har lavet en høring om forslaget til en multilateral investordomstol. 

Ja til samarbejde og handel – Nej til en særdomstol, der skader demokratiet