I weekenden den 10. og 11. marts inviteres der til "Historiske Dage" i Øksnehallen på Vesterbro i København (det tidligere såkaldt Brune Kødbyen bag Halmtorvet og ganske tæt på Hovedbanegården).

Holdningen og indholdet samt foredrags- og oplægsholderne har massiv og tung overvægt til den borgerlige side og højrefløjen.

Begge dage kan man fra klokken 10 til henimod klokken 17 fra fire forskellige scener høre en lang række korte foredrag eller indlæg med historisk indhold om Danmark, Norden og Europa i de sidste tusind år, over renæssancen og trediveårskrigen frem til i dag – med hovedvægten på den nyere historie  – hvis man altså kan og vil betale en entré på godt og vel 100 kroner for én dag eller knap 200 kroner for begge dage. Hvis man stadig har lyst efter at have nærlæst programmet, som kan hentes og læses på Google. Det gjorde vi; og det har vi lyst til, i stor nysgerrighed og vrede.

Ved en nærlæsning blev det nemlig temmelig tydeligt, at holdningen og indholdet samt foredrags- og oplægsholderne har massiv og tung overvægt til den borgerlige side og højrefløjen med få, 'moderat venstreorienterede' input som spredte – meget spredte – figenblade.

Eller for at sige det mere ligeud ( det gør arrangørerne bare ikke) så synes grundholdningen og hensigten med det samlede arrangement at være denne:

Man stopfodrer På det nærmeste uimodsagt tilhørerne med antikommunistiske, antisovjetiske og antirussiske indlæg på den ene side – og med pro-borgerlige, pro-tyske og pro-EU indlæg på den anden side. Herunder den eskalerende oprustning og militarisering.

Tager vi mon fejl?? – Det vil vise sig, når vi med stor nysgerrighed og interesse vil deltage og lytte til flest mulige af indlæggene i weekenden... Både for at høre mest muligt nyt og lærerigt om emnerne; og for at se, om vi har ret eller uret i vores mistanke om den egentlige, men tildækkede hensigt med disse "Historiske Dage".

Når vi skriver dette læserbrev, så er det i håb om, at flere af Arbejderens læsere også kunne få lyst til at deltage – og for at dele vores bekymring og vrede over den stadig mere massive ensretning af holdningerne i det parlamentariske, akademiske og medieforbundne liv i vort land.

Et andet sæt "Historiske Dage" med for eksempel Arbejderen som vært ville ikke være af vejen.