Nye offentliggjorte tal gør kun bange anelser værre. Generalsekretær Sharan Burrow fra den internationale fagforening ITUC frygter, at 7000 migrantarbejdere kan dø, inden den første kamp bliver spillet ved VM i fodbold i Qatar 2022.
Migrantarbejderne i Qatar vil fortsat værre totalt i deres arbejdsgiveres lod. Fagforeninger er bandlyst
De gruopvækkende nye tal kommer fra Qatars sundhedsstyrelse, som regner med 1000 døde migrantarbejdere om året. Efter et stort internationalt pres på emir-styret i den lille stenrige ørkenstat, har regeringen i landet lovet nye reformer på arbejdsmarkedet. Og i sidste uge kom så forslaget, men nok engang var dette mere tørre ord end reel handling fra styrets side.
Kafala-systemet, der giver arbejdsgiverne fuldstændigt ejerskab over migrantarbejderne bliver ikke afskaffet. Migrantarbejderne i Qatar vil fortsat værre totalt i deres arbejdsgiveres lod. Fagforeninger er stadig bandlyst, og migrantarbejderne kan stadig ikke sige deres job op og forlade landet uden deres arbejdsgiveres samtykke.
Emir-styret har indført migrantarbejder-fri-zoner i hovedstaden Doha. Den herskende stenrige overklasse i landet ønsker ikke og skulle se på deres undersåtter fra lande som Nepal, Bangladesh og Indien.
Skal man blande sport og politik? Ja, når mere end 1400 mennesker allerede har mistet livet, og tusindvis flere kan risikere at miste, blot for at nogle fodspillere skal kunne løfte en pokal og blive tiljublet af deres landsmænd og fans.
Alle demokratiske lande med en smule af anstændighed på sinde må sikre, at arbejdsrettigheder og menneskerettigheder bliver respekteret i lande, hvortil vi sender vore idrætsudøvere afsted under vore faner.
Men måske er VM i Qatar 2022 blot det endegyldige bevis for, at økonomiske interesser kommer langt forud for menneskerettigheder i 2015?
Kan du lide, hvad du læser?
Hjælp Arbejderen med fortsat at levere gedigen
rød journalistik:
eller giv et bidrag via

87278