Hver femte voksne dansker har kroniske smerter, og den største gruppe smertepatienter er dem, der lever med en sygdom i led, ryg eller muskler.

I kommunerne bliver mange smertepatienter mødt med mistro, når de skal have behandlet deres sag. 

Kroniske smerter kan medføre et ringere liv med ængstelse, søvnbesvær, depression og udelukkelse fra arbejdsmarkedet. Nogle isolerer sig, andre mister appetitten eller får problemer med både hukommelsen og evnen til at koncentrere sig.

Tidligere i år viste en stor dansk undersøgelse, at mennesker, der havde smerter i muskler og led for 20 år siden, i dag har op til 50 procent større forbrug af sundhedsydelser end andre. Smerter er altså en indikator for, at man risikerer at få et generelt dårligere helbred senere i livet.

Alligevel må smertepatienter ofte kæmpe for at få den rette behandling. I sundhedsvæsenet slår lægerne ofte ud med armene over for patienternes smerter, og i kommunerne bliver mange smertepatienter mødt med mistro, når de skal have behandlet deres sag.

Det er de mærkeligste ting, mennesker med smerter må lægge krop og ører til: "Det er nok noget psykisk", "Du fejler da vist ikke rigtigt noget" eller "Mon ikke du bare skal tage dig sammen?". Det gælder givetvis især mennesker med for eksempel fibromyalgi og andre sygdomme, som giver uforklarlige smerter.

I Gigtforeningen læste vi med stor interesse undersøgelsen om smerters langsigtede betydning for det generelle helbred. For den viste, at smerter i muskler og led skal tages alvorligt. Og at der – både ud fra et menneskeligt og et samfundsøkonomisk perspektiv – er al mulig grund til at gøre en effektiv indsats – i tide.

Dette er en sag, som vi kæmper for i Gigtforeningen, for det kan og skal gøres bedre.