Den frygtede og superresistente MRSA-CC398-stafylokok spreder sig nu som en pest over landet. Og det samme gør advarslerne mod denne snigende fare fra svineerhvervet.
Som en løbeild er disse advarsler nu nået fra Als og Haderslev i syd til Odder og Skanderborg i Østjylland og til Thy, Mors og Nordjylland.
De konventionelle svineavlere er både kyniske, afstumpede og ubetænksomme. De tænker kun på egen profit her og nu.
Også flere steder på Sjælland og Fyn advares der i kraftige vendinger mod spredningen af de frygtede bakterier.
Ved Merløse på Midtsjælland har en stor gruppe borgere gjort fælles front mod en stor svineudvidelse. Også de er bange for den giftige svinebakterie.
Et byrådsmedlem fra Odder, Jakob Taul, benævner denne oprørske kamp mod svinebønderne som en "lynchstemning". Det bringer tankerne hen på Ku Klux Klan. Hvem er det lige, der truer hvem i denne sammenhæng?
De konventionelle svineavlere er både kyniske, afstumpede og ubetænksomme. De tænker kun på egen profit her og nu. De har slet ikke tanke for de kvaler, de påfører naboer til de store svinefabrikker.
Udover trusler mod liv og helbred mister disse naboer også værdi af gods og guld. I realiteten er mange husejere på landet blevet stavnsbundne til deres huse. Det er direkte grundlovsstridigt. Det er tyveri ved åbent dagslys.
Dansk svineproduktion er blevet os alle en klods om benet. Nu er oprøret mod svinebønderne startet i hele landet.
Kan du lide, hvad du læser?
Hjælp Arbejderen med fortsat at levere gedigen
rød journalistik:
eller giv et bidrag via

87278