09 Jun 2025  

KBH: Let skyet, 10 °C

Social dumping på landevejene

Social dumping på landevejene

Dansk Folkeparti lægger stemmer til regeringens forslag om underbetaling af danske chauffører og unfair konkurrence i transporterhvervet.

FOTO: PN
1 af 1

En katastrofal højesteretsdom fra februar 2015 bombede med ét slag løn- og arbejdsforhold for lastbil-, bus- og taxichauffører tilbage til ruder konges tid. Højesteret underkendte simpelthen Trafikstyrelsens krav om overenskomstmæssige forhold i vognmandsbranchen. Nu fastholder regeringen – støttet af Dansk Folkeparti – at social dumping skal have lov at brede sig på de danske landeveje.

Højrefløjen har fremlagt et lovforslag, som cementerer højesterets dom. På trods af indsigelser fra både fagbevægelsen og arbejdsgiverorganisationerne på området fremturer de borgerlige partier.

Nu fastholder regeringen – støttet af Dansk Folkeparti – at social dumping skal have lov at brede sig på de danske landeveje.

En ret bizar situation, at den blå blok – i en tid med trepartsforhandlinger - vælger at lægge sig ud med alle arbejdsmarkedets parter på "gummihjuls"-området – tilsyneladende for at tilgodese mere ekstreme vognmandsorganisationer som for eksempel ITD. Man kan næsten sammenligne situationen med den tidligere landbrugsministers meget tætte samarbejde med Bæredygtigt Landbrug.

Enhedslisten har sammen med de øvrige oppositionspartier lige siden højesteretsdommen forsøgt at genoprette retstilstanden fra før dommen ved simpelthen at ophæve dommens præmisser og lovgive om krav om at følge de overenskomstmæssige forhold for at kunne få tilladelse til at ernære sig som vognmand.

Regeringen lovforslag (L 118) er en (fortsat) katastrofe for kampen mod social dumping på landevejen. Lovforslaget er fremsat for at imødekomme Dansk Folkeparti, der nu fremstår fuldstændigt utroværdige, når de påstår at tale de chaufførers og vognmænds interesser, der har orden i tingene og kører efter danske overenskomstmæssige forhold.

Henning Hyllested er ordfører for transport og social dumping

 

Kan du lide, hvad du læser?

Hjælp Arbejderen med fortsat at levere gedigen
rød journalistik:

Abonnér

eller giv et bidrag via


87278


04. mar. 2016 - 09:08   04. mar. 2016 - 09:10

Læserbrev

af Henning Hyllested MF, Enhedslisten