Socialisme er afledt af latin: socius = selskabelig, og betyder i almen sprogforståelse fællesliv. Denne sprogsans ligner det latinske communis = fælles, hvorfra "kommunisme" stammer. Faktisk ligner begge indhold hinanden på en sådan måde, at de tit bruges i flæng.

Der er en tendens i vestlige kommunistiske partier at undgå udtrykket "kommunistisk", jævnfør Sozialistische Einheitspartei Deutschlands (SED) i DDR; "Die Linke" i den nuværende forbundsrepublik. Man kan også herhjemme tænke på Venstresocialisterne og Enhedslisten .

I denne forbindelse huskes også "Land og Folk", der mindede mere om geografitimen, mens der var mere  bid i franske "L'Humaníté" og engelske "Daily Worker". (I Caiifornien hed det kommunistiske organ også engang "Western Worker".)

Ved "socialisme" forstår man dog i almindelighed den moderate, ved "kommunisme" den mere radikale form. Marx og Engels kaldte sig enten "socialister" eller "kommunister"; det er dog betegnende for den radikalitet de stod for, at de ikke har skrevet det socialistiske - men det "Kommunistiske Manifest".

Udtrykket "socialist" findes første gang 1827 i et engelsk andelstidsskrift. "Socialisme" dukker op 1832 i "Globe", udgivet af den utopiske socialist C.H. de Saint-Simons tilhængere. Ordene spredte sig hurtig gennem Europa, også takket være L. von Steins bog (1842) om den sociale bevægelses historie i Frankrig.

Socialismen er knyttet til den proletariske emancipationskamp. Werner Sombart hart ret, når han betegner socialismen som udtryk for arbejderklassens sociale bevægelser. Da denne kamp i begyndelsen var en kamp mod privatejendommen og for fællesejendom, blev socialisme et udtryk for enhver samfundsform med fællesejendom.

Disse former kunne opstå udfra forskellige grunde. Man taler således om socialisme i det gamle Kina, i den græske antik, i den kristne urmenighed og så videre. Der er også andre generaliseringer som for eksempel Oswald Spenglers "Preussischer Sozialismus", hvor der er tale om pligtbevidsthed og disciplin, hvorfor en filosof som Immanuel Kant med det  "kategoriske imperativ" også optræder som socialist. (At der også fandtes sådan noget som "Nationalsozialismus" skal bare nævnes for fuldstændighedens skyld.).