Den dejlige danske sommer er over os, og hvilken en af slagsen. Sol, sol, sol og atter sol. Sommeren er også lig med ferie - for mor, far og børn.
For mor og far er ferien et breake fra en travl hverdag med jobs og en chance for at nyde forældrerollen med ro. Og ikke mindst tid til at gøre alt det sjove med ungerne, som måske bliver sat lidt i baggrunden i en travl hverdag.
Som forældre har vi altså også et ansvar for og med, hvad vore børn render og laver.
For ungerne handler ferien om at være børn, lege, grine, spise masser af is og fylde depoterne op til en ny sæson i dagpleje/vuggestue, børnehave og skole.
Men for vore større børn er ferien også en mulighed for, at tjene en ekstra skilling ved at have et fritidsjob, hvor der måske lige kan bankes lidt flere timer af, end til det er tilfældet i hverdagene. Lidt flere timer lig med lidt flere gryn på bogen og lidt ekstra fun i gaden.
Men der gælder altså regler, aftaler og love også for disse fritidsjob. Og ja bevares, mange arbejdsgivere er dygtige til at sørge for at disse overholdes. Respekt og tak for det. Men der er også mange steder, hvor dette halter og det gevaldigt endda.
Jobpatruljen
LO's jobpatrulje har i mange år kørt sommerlandet tyndt for at oplyse både arbejdsgivere og de unge om deres rettigheder såsom løn- og arbejdsforhold - herunder ikke mindst arbejdsmiljøet.
I år har der i pressen været historier fremme om børn ned til 14 år, som har udskænket alkohol, arbejdet med friture, kørt biler, hvor kunder færdedes. Andre har arbejdet i op til 8 timer uden pauser. Listen med fejl og mangler er lang, desværre alt alt for lang.
Selvfølgelig er det arbejdsgiverne, der har det juridiske ansvar for deres ansatte. Men som forældre har vi altså også et ansvar for og med, hvad vore børn render og laver.
Tag ned og få en snak med ledelserne på jeres børn fritidsjob, kig med jeres egne øjne og se hvad jobbet indebærer, for der skal kun et lille uheld til, og skaden kan være sket.
Tag kontakt til din fagforening, hvis du skulle være i tvivl om forholdene ved dit barns fritidsjob.
Netop LO's jobpatrulje viser med al tydelighed forskellen på de rigtige fagforeninger og discount-udgaverne.
Hvorfor hører man ikke om Det faglige hus eller Krifa, som kører store kampagner omkring denne problemstilling, for mediespalter er de jo mere end villige til og sætte penge i, også mange penge.
Svaret er: fordi der ikke er økonomisk gevinst for de gule fagforretninger i dette, altså ikke noget plus på bundlinjen.
Som forældre er jeg medlem af en rigtig fagforening for at sikre, at der også bliver gode løn- og arbejdsforhold til mine børn.
Rigtig god sommer!
Kan du lide, hvad du læser?
Hjælp Arbejderen med fortsat at levere gedigen
rød journalistik:
eller giv et bidrag via

87278







