Det at bygge et hus er en længere proces. Først skal byggemesteren rådføre sig med en arkitekt. Og når det så er gjort, kommer byggeingeniøren hen over og laver de rette beregninger om regelsættet indenfor byggeriet. Derefter kommer vi, på det tidspunkt, hvor familien skal ud og finde det billigste tilbud hos de relevante håndværksmestre. Så kan byggeriet starte med jord og beton- arbejderne. Og til sidst kan maleren tage over.

Mester er nødt til at sætte prisen op på arbejdet til et beløb, så han er i stand til at købe en bil, der er lidt større en svendens.

Men for at sige det rent ud, burde håndværksmesteren være overflødig. For hvis for eksempel en tømrer får 150 kroner i timen, bliver tømrerens mester nødt til at sætte prisen op på arbejdet til et beløb, så han er i stand til at købe en bil, der er lidt større en svendens. Altså scorer han profit.

Men hvis det ene og alene bliver fagforeningens opgave at lede og fordele arbejdet, så kunne tømreren få for eksempel 210 kroner i timen, samtidig med at familien kunne få et billigere hus. Og på den måde kunne svenden og lærlingen få flere penge til forbrug, så der kan skabes mere vækst - og derefter flere arbejdspladser til gavn for hele samfundet.

Plus den sidste gevinst:  At alle dem, der ikke er gode til fransk stil og tyske gloser, men istedet er i stand til at bruge en hammmer, kan få garanti på en læreplads.