10 Jun 2025  

KBH: Let skyet, 10 °C

Spytteren og Støjberg

Spytteren og Støjberg

Måske er vulgære danskeres reaktioner ikke så underlige, når man tænker på hvilke politikere, der regerer landet.

FOTO: Claus Bech / Scanpix
1 af 1

Billedet af manden på motorvejsbroen ved Rødby, som spytter på flygtninge og beder dem skride, er nu delt på adskillige platforme.

Spytteriet er naturligvis groft krænkende og råbet om at "skride" så afstumpet, at man umiddelbart må undre sig over, hvorfra en så nedladende adfærd over for folk i nød stammer.

Mage til ansvarsforflygtigende minister skal man lede længe efter i dansk politik.

Ved nærmere eftertanke giver manden imidlertid på sin egen primitive måde udtryk for en holdning, som i en mere civiliseret form udtrykkes af blandt andet Inger Støjberg og Martin Henriksen.

Venstrekvinden og DF’eren beder i ret utvetydige udtalelser og annoncer flygtninge om at holde sig væk, og de er oven i købet faldet så lavt i deres fremmedfjendskhed, at de har forsøgt at lokke svenskerne til at tage nogle af de flygtninge, der kommer til Danmark – vel vidende at svenskerne i forvejen sammen med tyskerne har taget sin store andel af asylansøgerne.

Det mest groteske i Støjbergs henvendelse til svenskerne er imidlertid, at Sverige (og Tyskland) ikke har lod og del i den krig, som Støjberg og DF var med til at igangsætte i 2003 sammen med Anders Fogh, Bush og Blair – nemlig Irakkrigen – og som er den egentlige årsag til borgerkrigen i Irak og Syrien og de deraf afledte flygtningestrømme.  

Mage til ansvarsforflygtigende minister skal man lede længe efter i dansk politik – og det er måske, når alt kommer til alt, ikke så underligt, at fremmedangste mennesker uden det store overblik med en sådan minister kan forfalde til vulgære ydmygelser af mennesker i nød.

Kan du lide, hvad du læser?

Hjælp Arbejderen med fortsat at levere gedigen
rød journalistik:

Abonnér

eller giv et bidrag via


87278


16. sep. 2015 - 09:17   16. sep. 2015 - 09:20

Læserbrev

af Paul Rode Andersen, Frederikshavn