27 Jan 2025  

KBH: Let skyet, 10 °C

Stå fast, Grønland

Stå fast, Grønland

Der er rigeligt med atomvåben på kloden, og handelen med uran er en usikker affære, så Grønland bør fastholde sin nultolerance-politik.

Den danske og grønlandske regering har bag lukkede døre indgået en aftale om reglerne for fremtidig kommerciel eksport af den uran, der befinder sig i den grønlandske undergrund.

Vi vil på det kraftigste anbefale, at Grønland fastholder den tidligere nultolerance-politik, og lader uranen blive liggende i fjeldet.

Ifølge udenrigsminister Kristian Jensen (V) er landene nået til enighed efter "længere tids diskussion". - Vi har skullet enes om, hvordan vi håndterer det forhold, at Grønland har retten til at udvinde uran, mens Danmark har ansvaret for, hvad der sker med det, når det er udvundet og skal eksporteres, siger Kristian Jensen til TV2.

Der er på ingen måde brug for, at Grønland bliver eksportør af uran. Der er rigeligt med atomvåben på kloden. Og kontrollen med handel med uran er langt fra sikker.

Der er heller ikke brug for flere atomkraftværker, når kloden skal omstilles til bæredygtig og vedvarende energi.

Vi vil på det kraftigste anbefale, at Grønland fastholder den tidligere nultolerance-politik, og lader uranen blive liggende i fjeldet. Desuden er det  problematisk, at minedriften kommer til at ske i et sårbart naturområde og tæt på bymæssig bebyggelse

Den danske regering bør for sin part holde sig langt væk fra en så højrisikabel udenrigspolitik.

 

 

Kan du lide, hvad du læser?

Hjælp Arbejderen med fortsat at levere gedigen
rød journalistik:

Abonnér

eller giv et bidrag via


87278


27. jan. 2016 - 09:05   27. jan. 2016 - 09:10

Læserbrev

af Christian Juhl MF, Grønlandsordfører for Enhedslisten