Vi hører så ofte, når vi spørger danskere, om de ikke vil støtte gadebørn i det lille, fattige latinamerikanske land Nicaragua, at de da godt kan se, at disse børn trænger til hjælp, men det gør så mange danske børn efterhånden også.
Hm… hvad svarer man? Vi kan jo godt se, at der er flere danske børn, der af den ene eller anden grund har det dårligere. Flere, der vokser op i relativt fattige hjem. Andre har store psykiske problemer eller er stærkt overvægtige diabetikere. Og så er der de danske børn, der vokser op i hjem præget af for meget alkohol eller for mange stoffer, børn der ofte oplever vold eller seksuelt misbrug.
Gadebørnene
Men selv om flere danske børn har fået det dårligere, valgte vi børnene i Managuas gader. Børn, der helt ned til fire-fem års alderen vælger at bo på gaden, fordi alternativet derhjemme er værre; selv om de ender med lange dage med småjobs eller tiggeri i forurenende gadekryds eller på markedspladsen - eller som prostituerede.
Børn, der selv får børn. Børn, der lever i en konstant lim-rus. En rus, der får dem til at glemme sulten i maven og den i hjertet - mens hjernen råber på hjælp. Disse børn har virkelig brug for, at nogen hjælper dem.
De har brug for den handlekraft, det mod og de rettigheder, som den indianske gudinde, Inhijambia hentede ned fra månen. Gudinden, som har givet navn til det projekt i Managua, Asociación Inhijambia (AI), som vi har valgt at støtte.
Børn, der lever i en konstant lim-rus. En rus, der får dem til at glemme sulten i maven og den i hjertet.
Gennem års ihærdigt arbejde prøver projektets medarbejdere og frivillige at give børnene de dyder, gudinden rækker ud efter. Disse børn har brug for hjælp fra projektet, de har brug for os. Derfor har vi stiftet vores forening, som i øvrigt hedder Inhijambia Danmark.
Danmark har oplevet krise, men er stadig et meget rigt land. Nicaragua er trods fremgang et uhyre fattigt land. Når danske børn vokser op i hjem med misbrug, vold og mangel på omsorg, så griber det offentlige ind, familien får hjælp, eller børnene bliver fjernet.
Nicaragua har ikke ressourcer til at hjælpe børn i misbrugshjem, derfor har disse børn kun gaderne og limen. Vi ved, at hjælpen må komme udefra.
Hjælp udefra
I Nicaragua bor ganske få - ufatteligt - rige mennesker, som mest bare er irriterede over disse lim-sniffende børn, mens en stor del af befolkningen er meget fattige, og har mere end nok i deres egne problemer. Mellemklassen er heldigvis i stigning, men alligevel ikke særlig stor, og den har ikke så meget til sig selv, som man ser det i Danmark.
AI er simpelt hen nødt til at sætte deres lid til de udenlandske ngo'ere.
Et af AI's største donorlande har været Spanien, men den ngo, som støttede Inhijambia-projektet mest, gik konkurs her under krisen. Andre europæiske lande har måttet skære i budgettet.
Så det, at en dansk forening nu er stiftet og i gang med at finde medlemmer og donorer, har skabt glæde og forventning hos medarbejderne og de frivillige i AI.
Men går pengene i sådanne projekter alligevel ikke mest til administration og korruption? Et spørgsmål, vi ofte hører, men her kan vi svare helt klart: Medlemskontingentet og eventuelle donationer går til projekter, der udelukkende er til gavn for de børn, vi gerne vil hjælpe. Dette kan vi dokumentere.
Inhijambia Danmark
Vores forening er nemlig stiftet på initiativ af en ung dansker, Jens Harder Vingaard Larsen, som har boet i Managua siden 1996. Han er vores forenings garant for, at de midler, AI modtager fra os, også bliver brugt efter hensigten.
Samtidig hører Inhijambia Danmark til blandt de små ngo'ere, derfor har vi næsten ingen udgifter til administration. Ja, indtil nu har vi faktisk brugt af egen lomme for at få skabt en startkapital.
Til dem, der hellere vil støtte danske børn, kan vi kun sige: Det er i orden. Man skal gøre det, man føler for. Danskere samler for eksempel ind til syge børn på danske hospitaler – til bamser og andet legetøj.
Men i Nicaragua bliver syge børn handicappede eller dør, fordi der ikke er penge til lægebehandling eller medicin. Vi, Inhijambia Danmark, hjælper gadebørn i Managua.
Kan du lide, hvad du læser?
Hjælp Arbejderen med fortsat at levere gedigen
rød journalistik:
eller giv et bidrag via

87278