Regeringen vil opfinde et nyt statsligt dyrevelfærdsmærke til 17 millioner. Det er forkasteligt, hvis standarten for at opnå én stjerne i dyrevelfærd er den nuværende lave dyrevelfærd i den industrielle svineproduktion. Hvor smågrise fravænnes unaturligt tidligt efter tre-fire uger og derefter får en masse medicin, kobber og zink for at overleve diarre og sygdomme ved for tidlig fravænning.

Der ikke brug for endnu et mærke på fødevarerne, som risikerer at udbrede tilfredshed med en produktion med elendig dyrevelfærd.

Derudover foregår systematisk rutinemæssig halekupering i hovedparten af svinebesætningerne på trods af at det har været ulovligt siden 2003 og er i strid med EU-retten. Det vil være vildledende og falsk markedsføring, hvis den svineproduktion skal anprises med et statsligt mærke.

Forbrugerne møder allerede i dag to mærker, der viser vej til bedre dyrevelfærd. Det statskontrollerede Ø-mærket og "Anbefalet af Dyrenes Beskyttelse". Og selv om der også er plads til forbedringer inden for de produktionsformer, er der ikke brug for endnu et mærke på fødevarerne, som risikerer at udbrede tilfredshed med en produktion med elendig dyrevelfærd.

Skal raske svin have medicin?

I den industriprægede svineproduktion presses og stresses dyrene så meget, at de lettere bliver syge. Det "løses" ved at give bredspektret antibiotika i drikkevandet til alle grise uanset om de er syge eller ej.

Dette massive overforbrug af antibiotika medfører udvikling af nye bakterier, som er resistente over for medicinen, og som spreder sig uden for stalden - en tikkende bombe for folkesundheden.

Mere plads til dyrene, frisk luft og dagslys kan for alvor forbedre sundheden for grisene. Men det går den anden vej. Regeringen vil nu tillade at landmænd kan have endnu flere svin per hektar og bruge mere gødning.

Enhedslisten vil i stedet nedbringe antallet af svin, omstille al landbrug til økologisk drift og give plads til mere natur. Vi skal udvikle lokale og økologiske kvalitetsfødevarer. Ja, det vil give dyrere svinekød, men det er nødvendigt, når kød skal produceres bæredygtigt og etisk forsvarligt.

Klimabelastning ved fødevareforbrug

Efter klimaaftalen i Paris skal der mere fokus på, hvor CO2-udslippet kan nedbringes. Et lavere globalt kødforbrug vil gavne klimaindsatsen. I Danmark produceres og spises der for meget kød, og vi kan lære meget af andre landes kostvaner.

I Middelhavslandene er kød nærmere et tilbehør end hovedparten af måltidet. I mange lande er varierede vegetarretter en naturlig del af kosten. I Danmark er grøddage skiftet ud med mere kød.

Forbrugerne bør vide mere om energi og klimabelastning ved fødevarernes produktion og transport. Sund fornuft siger mig, at frisk dansk grønkål er mindre klimabelastende end lastbilimporteret italiensk blomkål her i februar.

Det vil være mere relevant at arbejde for et klimamærke på fødevarer frem for et nyt misvisende dyrevelfærdsmærke. Jeg tror forbrugerne gerne vil vide mere om miljøpåvirkningen ved deres fødevareforbrug.