En tak til Arbejderen for de præcise indlæg om problematikken omkring Vejlegården.
Jeg savner dog en begrundelse for roden - den virkelige årsag til, at vi igen og igen præsenteres for politikeres moralske forfald og deres noget misforståede opfattelse af frihedsrettigheder.
Hvad var klakørernes, chauvinisternes formål, da de optrådte på de skrå brædder i tv? Deres udstråling var: Kan I se mig? Kan I høre mig? Er jeg ikke dejlig? Dette kan diagnosticeres som vælgertække eller populisme.
Det var et slet skjult forsøg på at fratage fagbevægelsen retten til at blokere arbejdsgivere, der underbyder de ansatte.
Primært - men slet skjult var det et forsøg på at fratage fagbevægelsen retten til at blokere arbejdsgivere, der underbyder de ansatte. Hvis hensigten lykkedes, ville det sekundære og næste mål sandsynligvis være fagbevægelsens eneste virksomme kampmiddel - strejkeretten.
Kunne Vejlegårdens ansatte frit give udtryk for hvilken fagforening de ønskede? Næppe! Uden at vide det, opfatter jeg ikke deres passivitet som naivitet, men som udtryk for frygt for at havne i arbejdsløshed, en frygt der er begrundet i en stadigt voksende skare af arbejdsløse og den blå og nu noget blårøde regerings forringelser af arbejdsløses kår, ved deres huseren med grønhøster.
Hvis man sammenligner med den fascistiske terrors undertrykkelse - vil kapitalistisk terror være en rimelig betegnelse.
Danske skatteborgere har igennem de sidste år ufrivilligt bidraget med millionbeløb til undersøgelseskommissioner for at afsløre borgerlige politikeres magtmisbrug. Nu står vi så igen med en kommission, planlagt foreløbig til at vare to år og igen med sandsynlige udgifter i millionklasse.
Kunne disse udgifter være undgået? Den, der ikke lærer af historien, må betale for dens gentagelser!
Ultrakort historisk tilbageblik:
Retsopgøret efter de fem forbandede år blev foretaget med en karklud så fedtet, at snavset blev hængende. I stedet blev det cementeret, at hensynet til moral og etik var en by i USA. Dokumentation af denne påstand falder uden for dette indlæg, da det vil fylde sider - men Fogh Rasmussens karriere ved dansk deltagelse i Oliekrigen i Irak og forudsætningerne for hans senere tiltræden i Nato på bekostning af radiokanalen er enkelte eksempler.
Retsopgøret blev af juraekspert betegnet som juridisk galehus. De store gik fri. Indenrigsminister, Gunnar Larsen, cementdirektør, værnemager af guds nåde, finansierer af den berygtede stikker Hestetyven, drev og var ansvarlig for industrivirksomheder i Baltikum til gavn for den nazistiske krigsmaskine. Arbejdskraften var slavearbejdere hentet i kz-lejre. Dette er blot et enkeltstående eksempel.
Modstandskampen var ikke blot en kamp mod fascismen. Den var også de unges kamp mod samarbejdspolitikerne
Modstandskampen var ikke blot en kamp mod fascismen. Den var også de unges kamp mod samarbejdspolitikerne, en kamp for moral og etik, et håb og en kamp mod mummespillet bag kulisserne, personfnidder, en kamp mod chauvinisters egocentriske ragen til sig på andres bekostning. Det skulle være slut. Men de unge blev røvrendt.
Konsekvensen af den udeblevne rengøring blev, at vort parlamentariske systems ypperstepræster til nu har fortsat deres sorte tale, deres mummespil, deres personfnidder, og at skatteborgere endnu en gang skal betale omkostningerne for politikere og deres forbundne kars mangel på moral. Omkostninger, der i en krisetid kunne være brugt til at hjælpe de svageste i vort samfund. Devisen var og blev: Den "kloge" snyder den mindre kloge.
Et godt råd til regeringens såkaldte støtteparti.
Mere eller mindre ufrivilligt har jeg deltaget i arbejdskampe. Af og til tabte vi, men et nederlag betød oftest på den lange bane, at fagbevægelsen senere fik krav igennem. Derfor er det vigtigt, at man ud fra sin samvittighed finder sine moralske og etiske grænseværdier.
Risikoen ved at vælte den rød-blå regering er overskuelig også for en farveblind. Vis vilje til forhandling, men fortsæt med at markere grænserne. At have holdning og at stå ved dem kan koste, men det er en forudsætning for livskvalitet. Du kan gå til spejlet og se dig selv og eventuelle børn i øjnene.
Kan du lide, hvad du læser?
Hjælp Arbejderen med fortsat at levere gedigen
rød journalistik:
eller giv et bidrag via

87278