Et europæisk fællesskab er for det meste af arbejderklassen en behagelig tanke, tror jeg. Men set herfra bygger tanken om fællesskab altid på et socialt fundament, hvor de bredeste skuldre aldrig kunne drømme om at lade nogen i stikken, og ikke som det nuværende EU, som accepterer konvergenskrav, social løndumping, kapitalbeskyttelse og større klasseforskel i de enkelte medlemslande.  

Når vi så har stemt ja, flygter de samme politikere fra ansvaret. Desværre er mine akademiske folkevalgte i Socialdemokratiet heller ingen undtagelse på dette punkt.

Der er desuden en bred politisk tendens til, at reformbesparende forbedringer og lignende bliver skubbet ind under EU-gulvtæppet med argumentet om, at der ikke kan afviges på netop disse reformer, når vi nu engang er medlem af EU. På samme måde som ved tidligere afstemninger er man allerede nu gået i gang med argumenterne om mere og voldsommere kriminalitet, hvis vi ikke kommer med i dette politisamarbejde.

Når vi så har stemt ja, flygter de samme politikere fra ansvaret med argumentet om det umulige i afvigelser fra EU på grund af medlemskabets forpligtigelser. Desværre er mine akademiske folkevalgte i Socialdemokratiet heller ingen undtagelse på dette punkt.

Der er, som jeg ser det, ved at tegne sig et billede af et europæisk fællesskab som bygger på stærkere nationale grænser, rigere og mere magfuld overklasseelite og mindre nationalt folkestyre, end vi har oplevet siden Anden Verdenskrig. 

Desværre ser det ud til at blive hjulpet på vej af højtuddannede folkevalgte som tilsyneladende har mere travt med egen småborgerlighed end egentlige visioner for det store flertal af befolkningen, som har valgt dem. Tag derfor magten fra dem og vis vej. Stem nej til fjernelse af retsforbeholdet.