11 Jun 2025  

KBH: Let skyet, 10 °C

Stemmeret til folketingsvalget

Stemmeret til folketingsvalget

De fleste tror, at alle danskere har stemmeret til folketingsvalg her i landet. Men sådan er det faktisk ikke.

Loven skal laves om, så man kan få lov til at stemme til folketingsvalget, uanset om man har fået tildelt en værge eller ej.
FOTO: Claus Fisker / Scanpix
1 af 1

Alle danske statsborgere skal have lov til at stemme til folketingsvalg. Politikerne - uanset om de er fra den røde eller blå fløj - har snakket om, at mennesker med handicap skal inkluderes. Se bare på, at sårbare børn skal flyttes fra specialskoler og -klasser til almindelige folkeskoleklasser. Og man skal i arbejde, uanset hvor handicappet man er.

Vi har lige haft folketingsvalg. Men desværre var der cirka 3.000 mennesker, der er danske statsborgere, bosiddende i Danmark, som ikke fik lov til at stemme til folketingsvalget. 

Desværre var der cirka 3.000 mennesker, der er danske statsborgere, som ikke fik lov til at stemme til folketingsvalget. 

Begrundelsen er, at de er blevet umyndiggjort (fået tildelt en værge), fordi de for eksempel ikke kan finde ud af at styre deres økonomi. Men de kan sagtens finde ud af styre deres hverdag, blandt andet at stå op og få noget at spise.

Der var stort på styr, da en plejehjemsleder i i Sønderborg ikke ville give 51 ud af 57 beboere deres valgkort sidste år, da der var europaparlamentsvalg.

For som formanden for Alzheimerforeningen til P4 Syd den 17/6:” Når man bliver dement, forsvinder personen langsomt. Så det er vigtigt, at vi hjælper vedkommende med at holde fast i sin identitet. Og det at stemme er noget, mange har gjort hele livet. Det er en del af deres identitet.

Jeg spørger bare: mister man ikke en del af sin identitet, når man ikke må stemme, uanset om man er dement eller om det er fordi man har fået til tildelt en værge på grund af manglende økonomisk overblik? 

Jo mener jeg. Derfor glæder det mig også over, at Institut for Menneskerettigheder har besluttet at støtte fem klagere, der vil lægge sag an mod staten for at have frataget deres ret til at stemme, som dr.dk fint har beskrevet 12/6.

Derfor skal loven laves om, så man kan få lov til at stemme til folketingsvalget, uanset om man har fået tildelt en værge eller ej. 

 

Kan du lide, hvad du læser?

Hjælp Arbejderen med fortsat at levere gedigen
rød journalistik:

Abonnér

eller giv et bidrag via


87278


01. jul. 2015 - 09:49   01. jul. 2015 - 09:50

Læserbrev

af Jesper van der Schaft, Åbyhøj