Venstre, Dansk Folkeparti og Socialdemokratiet udførte i 2014-2015 efter en ulovlig lukket proces en destruktiv nedlæggelse af fem skoler i Randers Kommune samt flytning af overbygningen fra en række skoler.
Befolkningen opfordres til at huske, hvorfor antallet af unge borgere på kontanthjælp kommer til at stige de kommende år.
Resultatet er alarmerende. Ved afgangseksamen i sommeren 2015 fik 10 procent af eleverne ikke to plus to i dansk og matematik, hvilket er en betingelse for at kunne blive optaget på en ungdomsuddannelse.
Efter skolenedlæggelserne i sommeren 2015 var det 18 procent af eleverne, som ikke fik to plus to i dansk og matematik ved afgangseksamen i sommeren 2016, – det vil sige næsten hver femte elev kan ikke blive optaget på en ungdomsuddannelse. Befolkningen opfordres til at huske, hvorfor antallet af unge borgere på kontanthjælp kommer til at stige de kommende år.
Fra 2014 til 2017 er der samtidig sparet 80 millioner kroner på folkeskolen, svarende til 160 lærerstillinger, og antallet af elever i privatskoler steg fra 2014 til 2017 fra 2.850 til 3.413, og var der mere plads i privatskolerne, ville det være endnu flere. Og forvaltningen regner med at antallet vil stige yderligere i løbet få år, efterhånden som privatskolerne øger kapaciteten.
Da det politiske mindretal kritiserede skolelukningsprocessen, fjernede Venstre og Dansk Folkeparti (som blev flertal i sommeren 2015, da to overløbne socialdemokrater tilsluttede sig Venstre) tre udvalgsformænd: Daniel Madie, Kasper Fuhr og Bjarne Overmark i strid med konstitueringsaftalen fra valget i november 2013.
Der verserer for øjeblikket en retssag om det lovlige i denne udrensning.
Befolkningen opfordres til ved byrådsvalget 21. november at afregne kontant med de byrådsmedlemmer, som udførte destruktionen af de lokale folkeskoler: Sæt aftalebryderne i skammekrogen!
Kan du lide, hvad du læser?
Hjælp Arbejderen med fortsat at levere gedigen
rød journalistik:
eller giv et bidrag via

87278