De igangværende forhandlinger mellem regeringen og KL risikerer at ende med mere centralisering af den offentlige forvaltning. Det vil få negative konsekvenser for den enkelte borgers retssikkerhed, for afstanden mellem forvaltningen og borgerne og for det kommunale selvstyre. Og formentlig også negative konsekvenser for den kommunale økonomi.

Med centraliseringen vil borgerne på en række områder opleve flere sagsbehandlerled og behov for at tale med flere myndigheder.

Udbetaling Danmark behandler i dag tidligere kommunale opgaver i forbindelse med barselsdagpenge, familieydelse, folkepension, førtidspension og boligstøtte. Regeringen og KL forhandler nu om overflytning af yderligere opgaver i forbindelse med blandt andet sygedagpenge, økonomisk friplads, beboerindskudslån og fleksydelse.

Det er derfor berettiget at stille en række spørgsmål til regeringen og Folketingets partier – blandt andet om centraliseringen vil opfylde kommunalreformens målsætning om ’én indgang’ til det offentlige, sikre en helhedsorienteret indsats og bevare en nær forbindelse mellem borgerne og forvaltningen?

Svaret er nej. Med centraliseringen vil borgerne på en række områder opleve flere sagsbehandlerled og behov for at tale med flere myndigheder.

Også den lokale tilstedeværelse står for skud. Eksempelvis har de borgere, der mister retten til sygedagpenge, et stort behov for personlig vejledning om andre forsørgelsesmuligheder. Det kræver en lokal og helhedsorienteret indsats, som kun kan løses af kommunen – ikke af en fjern digital instans. Sygemeldte borgere må aldrig være i tvivl om, hvor og hvordan de får råd, hjælp og vejledning.

Med Kommunalreformen blev vi lovet, at den enkelte borger ville komme i centrum. Det er ikke sket, og yderligere centralisering vil blot forværre situationen. Det grundlæggende problem er, at behandlingen af borgerne forveksles med behandlingen af industriprodukter. Standardisering fungerer, når det vigtigste er at sikre ensartethed. Men den fungerer selvfølgelig ikke, når det handler om at imødekomme borgernes forskellige behov.

Det kræver i stedet personlig kontakt og dialog mellem forvaltningen og den enkelte borger. Og det kan ikke erstattes af et tryk på en knap.

Dertil kommer det økonomiske. For flere kommuner vil en overdragelse af yderligere områder til Udbetaling Danmark føre til forøgede udgifter, fordi der anslås et gennemsnitligt højt ressourceforbrug og dermed også en højere pris end hidtil. Eksempelvis bruger Aarhus Kommune cirka 54,6 årsværk til de i alt ti opgaveområder, der er i spil. Dette anslås at stige til 73,4 årsværk efter en eventuel overflytning, altså knap 19 årsværk mere end i dag, hvilket vil påføre kommunen en markant merudgift – og ikke bedre service, snarere tværtimod.