Mennesket drømmer om og gør sig store anstrengelser for at opnå kontakt med intelligent liv ude i universet. Opfattelsen er overvejende den, at andre levende væsener fra rummet vil være nogle, vi kan profitere af mødet med: at de vil være os venligt stemte og eventuelt kan tage os med til deres planet, nu hvor vi er godt i gang med at spolere muligheden for fortsat liv på planeten Jorden. 

Lad os antage, at der på en anden planet findes en superorganisme på et højere evolutionstrin end mennesket. 

Når vi betragter os selv som art fra rumfartøjsperspektiv, kan man imidlertid have sine tvivl om, hvorvidt andre intelligente væsener kunne have lyst til at møde os. De skal i hvert fald føle sig sikre på ikke derved at lide samme kranke skæbne, som vi tildeler mange af vore medskabninger – dem hvis kød, skind, mælk og så videre, vi udnytter hæmningsløst.

Lad os antage, at der på en anden planet findes en superorganisme på et højere evolutionstrin end mennesket. Dette rumvæsen er mennesket både fysisk og psykisk overlegent, hvorfor væsenet anser sig selv som havende større værdi end mennesket. Derfor gælder de etiske spilleregler, som hersker rumvæsenerne imellem, ikke for menneskeheden. 

Rumvæsenerne erfarer, at såvel menneskekød som mælk smager godt, hvorfor de giver sig til at fremstille menneskelige produkter på samme måde, som vi har intensiv, animalsk produktion.

Alle mennesker på Jorden ville for en gangs skyld kunne blive rørende enige om én ting: Der ville være tale om uhørt grusomme barbarer/monstre fra ”Ondskabens Imperium”.

Ph.D. G. Cronin, University of Wageningen, Holland har beskrevet opførslen hos fikserede søer: "Søerne kaster sig voldsomt bagud, slår med hovederne, mens de vrider og vender sig I kampen for at befri sig selv. De udstøder ofte høje skrig og smadrer kroppen mod sidevæggene i boksen. Dette resulterer ofte i, at søerne kollapser på gulvet. Disse voldsomme forsøg på at undslippe kan vare i op til tre timer. Når de synker sammen, liggerne søerne stille i lange perioder, ofte med trynerne skubbet ind under tværstængerne, idet de af og til laver svage grynt og pibende lyde.”

Ovennævnte er beskrivelse af fiksering ved halstøjr. Nuværende praksis er fiksering ved kropsomsluttende jernstænger, som forhindrer soen i vende sig 180 grader. Fikseringen giver undertiden grundet vedvarende tryk blå striber ("blå mærker") langs kroppen, deraf betegnelsen rullepølsegrise.