Bed Barack Obama venligst om at blive hjemme i USA og koncentrere sig om at forbedre sit image der og ikke forsøge at spille stærk mand her i Europa og derved oppiske en krigsstemning her.
Man husker vel hans udtalelse om at nedskære krigsbudgettet i USA, så der ikke var råd til at holde gang i tre krige, men nu kun to krige ad gangen.
Vi kender godt USA's opskrift på at starte en krig. Først dæmoniserer man landets leder for at få verdens accept til at gå ind og afsætte "dæmonen".
Det skal forhåbentlig ikke være her i Europa eller for den sags skyld noget sted i verden, at krigene skal finde sted.
Måske Obama er under pres af den amerikanske våbenindustri for at starte nogle krige, så de kan få afsat deres produkter. USA har ikke nogle rigtige krige i gang for øjeblikket, efter de har trukket eller vil trække deres tropper hjem fra Irak og Afghanistan.
Vi kender godt USA's opskrift på at starte en krig. Først dæmoniserer man landets leder for at få verdens accept til at gå ind og afsætte "dæmonen".
Dette sker ved, at USA eller deres allierede går ind og smadrer landet, hvorefter der bliver totalt kaos, og efterfølgende forlader man landet.
Denne metode har vi set anvendt mod Milosevic i Jugoslavien, Saddam Hussien i Irak, Osama Bin Laden i Afganistan, Gadaffi i Libyen, Assad i Syrien (hvilket foreløbig blev forhindret af Putins indsats). Nu bliver samme opskift forsøgt brugt mod Putin og Rusland.
Danmark sender nu i øjeblikkets hysteri seks styk kampfly til de baltiske lande angiveligt som en advarsel til Rusland, men det kan også være en advarsel til lande i Østeuropa om ikke at få samme idé som Krim: at ville tilslutte sig Rusland.
Husker man ikke, med hvilket formål man ville sende danske fly til Libyen? De skulle kun håndhæve flyveforbuddet over landet. Selv Enhedslisten stemte for dette humane formål. Det endte det med, at de danske fly smed flere hundrede bomber over landet.
I dag er Enhedslisten tilsyneladende blevet klogere. Der har allerede fremsat vestlige trusler mod Rusland, hvis landet tager mod tilbuddet fra den lille selvstændige enklave tæt ved Moldavien, som ønsker at tilslutte sig den russiske føderation.
Kan du lide, hvad du læser?
Hjælp Arbejderen med fortsat at levere gedigen
rød journalistik:
eller giv et bidrag via

87278