Der har til alle tider været mennesker med forskellig baggrund og evner: De, der er vokset op i familier med resurser og stærk økonomi, men uden de største evner klarer sig ofte bedre end de, der fra starten af livet har følt manglen på mad og social accept.

Det er ofte ikke evnerne eller sygdom, der starter ræset mod bunden her i samfundet, men den baggrund den enkelte ikke selv er herre over.

Ufrivilligt arbejdsløs

De fleste har ikke selv valgt at være uden arbejde. Kravene på det danske arbejdsmarked er meget store. Opgaver, som tidligere blev udført af mennesker, der af forskellige årsager ikke magtede en bredere uddannelse eller det store arbejdspres, er der ikke plads til mere.

Mange opgaver udføres i dag af maskiner eller er lagt ind i en form for uddannelse, hvor de samme personer dækker et større område, end mange syge og svage personer kan dække.

Der er mangel på respekt for de mennesker, der igennem flere år, har forsøgt at komme ind på et fortravlet arbejdsmarked.

En af samfundets vigtigste opgaver er rengøring og oprydning, både inde og ude. Ingen kan fungere hvis omgivelserne ikke er tiltalende og rene. Derfor burde arbejdet med at sikre et renere miljø have en højere status end det har i dag.

Arbejde af denne art kan tilrettelægges, således at langt de fleste vil kunne deltage, og resultatet vil betyde større tilfredshed og bedre motivation hos de mennesker, der skal leve og arbejde af og i det miljø, der skabes.

Den økonomiske værdi af dette arbejde kan ikke måles, men resultatet har en stor samfundsmæssig værdi, hvorfor en overenskomst må kunne sikre en rimelig løn.

Respekt for de ledige

Politikerne med Søren Pape Poulsen fra de Konservative i spidsen taler alle om, at der mangler respekt for det at have et arbejde. 

Det bør udløse en indtægtsforskel at være på arbejdsmarkedet frem for at være slidt op af dette eller ikke at kunne tilfredsstille arbejdsgiverne, uanset hvad de giver til gengæld.

Det er mangel på respekt for de mennesker, der igennem måske flere år, har forsøgt at komme ind på et fortravlet arbejdsmarked, men hver gang er blevet valgt fra af arbejdsgiverne. Efter mange forsøg bliver de valgt fra, blot fordi de har forsøgt tidligere og der er blevet fravalgt.

Måske er det på tide at pålægge erhvervslivet at ansætte disse mennesker og sikre, at de får arbejdsopgaver, de kan klare. Hvis ikke de kan fastholde disse mennesker på arbejdsmarkedet i en vis periode, så kan man give arbejdsgiveren en bøde for ikke at leve op til sit samfundsansvar. Eller man kan præmiere dem for at gøre dette.   

Det er mangel på respekt, grænsende til mobning, af både kontanthjælpsmodtagerne og deres børn, der også bliver ramt af den manglende respekt overfor deres forældre.