Jeg har skrevet om det før, men nu er det simpelthen nok.  Nu må og skal  vi have et forbud imod nytårsskyderiet. Vi har heldigvis haft modige politikere før i tiden, som turde lave en lov, som forbyder at eje våben, hvilket har reddet mange liv i årenes løb, og givet os tryghed i hverdagen.

Vi ser jo hver dag i medierne skrækeksempler på, hvor vanvittigt et samfund udvikler sig, når hvert eneste hjem er fyldt med våben, som for eksempel i USA.

Vi ser jo, hvor vanvittigt et samfund udvikler sig, når hvert eneste hjem er fyldt med våben, som for eksempel i USA. 

Gid det blev moderne igen, at stemme på modige politikere. Ikke bare dumdristige, selvfremførende egotrippere, men nogle gedigne og kloge af slagsen.

For hvad hjælper det, at vi har et våbenforbud, når vi en uge om året pludselig har lov til at skyde som vanvittige, så det føles som at være i regulær borgerkrig for alle andre end lige de ballademagere, som glæder sig resten af året til at terrorisere alle andre med deres våben.

Mange frygter nytårsaften

Jeg behøver slet ikke tale om gamle, børn, dyr, fugle og eks-soldater, for hvem det må være en ren pinsel, og hån tillige. For det er givet over halvdelen af os levende væsener, som hele året gruer for tanken om den kommende nytårsaften.    

Straks efter Helios-symfonien, kunne man høre i radioavisen, at foruden de sædvanlige brande, ødelagte øjne og fingre og så videre var tre døde af krysantemumbomber.  

"Jah, men det var jo ulovlige våben", lyder det. Ja da, men mon nogen ville have smuglet de farlige bomber ind og solgt dem her, eller nogen have købt og brugt dem, hvis vi ikke netop havde denne ene aften/uge om året, hvor "borgerkrigen" har lov til at rase over hele landet?

Selvfølgelig ikke. "Ja, men tænk på, hvor mange der dør i trafikken hvert år?"  Jo da, men bilerne er jo desværre nødvendige onder (indtil videre). Fyrværkeri er jo bare ren luksusforkælelse, som vi selvfølgelig sagtens kunne undvære.

Forbud fungerer i andre lande

Jeg ved, at det fungerer fint i Østrig, og andre lande, hvor der er stille nytårsaften, og alle derfor kan nyde og glæde sig over at fejre det nye års komme, uden at skulle snige sig langs husmurene og styrte over gaden hen til busstoppestedet.

Jeg kunne til nød leve med, at vi havde enkelte steder, hvor uddannede fyrværkere stod for et flot show, som alle også kunne se i TV, ligesom vi hvert år har mulighed for at nyde fyrværkeri i Tivoli og ved andre festlige lejligheder.

Mine kærlige og vemodige tanker går i denne tid til familien til den lille pige, der for nogle år siden mistede livet, da hun fik nogle væltede raketter i maven, og til hver eneste af de mange andre uskyldige ofre for den årlige "borgerkrig".  

Ikke en eneste af disse mange ulykker kan opvejes af nok så mange kønne syn af de røde stjerner på himlen. Jeg tror, de fleste vil give mig ret ved nærmere eftertanke.