11 Jun 2025  

KBH: Let skyet, 10 °C

Stop skyggeboksningen

Stop skyggeboksningen

Enhedslisten er et socialistisk parti, der har den særlige opgave at styrke en venstreorienteret, anti-kapitalistisk modstand mod EU i den danske befolkning.

Jeg synes, Aksel Carlsen og andre skal stoppe skyggeboksningen. Hvem er det i EL, der vil "ofre" samarbejdet med Folkebevægelsen? Hvem er det der taler om at "reformere EU"?

Den socialistiske modstand skal vel ikke underordnes en "centrum-venstre-modstand"?

Enhedslistens årsmøde vil tværtimod med stort flertal bekræfte det, der hele tiden har været Enhedslistens politik, nemlig at EU er et redskab for kapitalen, at vejen til socialismen ikke går "via" EU, men "hen over", og at dansk udmeldelse stadig er et led i den kamp. Forhold jer venligst til argumenterne.

Om at flytte kommaer

Jeg vil gerne forholde mig til Aksels (12. februar i Arbejderen). Han skriver, at vores parlamentariske politik ikke bygger på at ændre kommaer i parlamentariske udtalelser "men" på at mobilisere befolkningen, og derfor bør Enhedslisten ikke stille op. Dette lille "men" afslører en modstilling af parlamentarisk og udenomsparlamentarisk arbejde, som jeg troede vi var vokset fra.

Hvis Aksels synspunkt holder, så skal Enhedslisten jo heller ikke stille op til Folketinget, og Folkebevægelsen skal ikke stille op til EU-parlamentet. Begge steder bruges der en hel del tid på at "flytte kommaer".

Parlamentarisk arbejde nu engang et vigtigt redskab til at oplyse og mobilisere befolkningen. Det gælder uanset om det er byråd, Folketinget eller EU-parlamentet. Og hvad mener Aksel med, at Enhedslistens EU-modstand "i første omgang" skal handle om "almendemokratiske opgaver".

Socialistisk modstand?

Den socialistiske modstand skal vel ikke underordnes en "centrum-venstre-modstand"? Enhedslisten er et socialistisk parti, der har den særlige opgave at styrke en venstreorienteret, anti-kapitalistisk modstand mod EU i den danske befolkning. Det er der hårdt brug for i en situation, hvor den borgerlige EU-kritik dominerer, med DF og Liberal Alliance i spidsen.

Her er opstilling til EU-valg en helt oplagt lejlighed, som skal udnyttes, i stedet for at overlade banen til SF og Alternativet. Det bør så vidt muligt ske i et samarbejde med Folkebevægelsen. 

Jeg er til gengæld enig med Aksel i, at vi skal bruge flere kræfter på at beskrive mulige alternativer til EU-medlemskabet. Her kan vi lære meget af EU-modstanden i Norge. Det har bare ikke noget med Ø-opstilling at gøre, det arbejde skal gøres under alle omstændigheder.

Finn Sørensen er medlem både af Enhedslisten og Folkebevægelsen mod EU

 

 

 

 

 

Kan du lide, hvad du læser?

Hjælp Arbejderen med fortsat at levere gedigen
rød journalistik:

Abonnér

eller giv et bidrag via


87278


23. feb. 2016 - 09:36   23. feb. 2016 - 09:40

Læserbrev

af Finn Sørensen MF, Enhedslisten