09 Jun 2025  

KBH: Let skyet, 10 °C

Straf krigsforbryderne, ikke de næstekærlige

Straf krigsforbryderne, ikke de næstekærlige

Hvis det at være human betyder, at man mister sine værdier og sit forsørgelsesgrundlag, bliver mange mennesker magthavernes villige redskaber.

Når de næstekærlige, der hjælper medmennesker i nød, sigtes og straffes som "menneskesmuglere", så er det danske samfunds kristne kerneværdier i frit fald mod afgrunden.

Hvordan kunne det tyske samfund lukke øjnene for nazisternes jødeudryddelse, spurgte omverdenen i efterkrigstiden.

Folketingets partier opfordres til at stoppe den forfejlede lovgivning, der kriminaliserer anstændige mennesker. 

Svaret får vi først nu: Når det at være menneskelig indebærer en alvorlig risiko for retsforfølgelse og tab af penge, position med mere, er flere mennesker end vi har lyst til at vide, villige til at gå langt i umenneskelig adfærd.

Folketingets partier opfordres derfor til at vise ægte lederskab og stoppe den forfejlede lovgivning, der kriminaliserer anstændige mennesker.

De opfordres til at arbejde målrettet på at få straffet de ansvarlige for den FN-stridige og katastrofale Irakkrig, Libyenkrig med mere, som har skabt de flygtningeproblemer, Europa nu slås med, samt påført Mellemøstens og Nordafrikas civilbefolkninger ufattelige lidelser. Og øget risikoen for terror og kaos overalt i verden.

Kirkeministeren er blevet anmodet om at videresende appellen her til alle folkekirkens præster.

Kan du lide, hvad du læser?

Hjælp Arbejderen med fortsat at levere gedigen
rød journalistik:

Abonnér

eller giv et bidrag via


87278


12. feb. 2016 - 09:24   12. feb. 2016 - 09:30

Læserbrev

af Jesper Petersen, Haslev