19 Jun 2025  

KBH: Let skyet, 10 °C

Styrk den brede EU-modstand

Styrk den brede EU-modstand

Mange EU-modstandere retter i weekenden blikket mod Enhedslistens årsmøde, hvor et forslag om selvstændig opstilling ved det kommende valg til EU-parlamentet skal afgøres.

Folkebevægelsen er meget effektiv, for eksempel når det drejer sig om indsamling af underskrifter, hvilket sidste års kampagne mod dansk deltagelse i EU's finanspagt viste med al tydelighed.
FOTO: Aage Christensen
1 af 1

Den danske befolknings skepsis over for EU i almindelighed og over for euroen i særdeleshed er kraftigt stigende, og ifølge meningsmålingerne ville omkring 70 procent af vælgerne stemme nej til dansk deltagelse i den fælles valuta, hvis det skulle komme til en folkeafstemning.

Det er derfor af helt afgørende betydning, at EU-modstanden ikke splittes, hvilket vil være tilfældet, hvis Enhedslisten - som foreslået af partiets øverste ledelse - opstiller selvstændigt til det kommende valg til EU-parlamentet.

En såkaldt vejledende afstemning blandt Enhedslistens medlemmer viser et flertal for ikke at lade deres parti gå enegang ved næste års EU-parlamentsvalg.

Hvis Enhedslisten opstiller selvstændigt til EU-parlamentsvalget, vil det formentligt betyde døden for Folkebevægelsen mod EU.

Men tegn i sol og måne tyder på, at resultatet fra afstemningen ikke bekommer Enhedslistens ledelse særligt godt, så der er en reel fare for, at genstridige medlemmer bankes på plads inden partiets årsmøde den kommende weekend, hvor den endelige beslutning efter planen skal træffes.

Hvis Enhedslisten opstiller selvstændigt til EU-parlamentsvalget, vil det formentligt betyde døden for Folkebevægelsen mod EU.

Det er ingen hemmelighed, at Folkebevægelsen er langt mere effektiv end Enhedslisten, for eksempel når det drejer sig om indsamling af underskrifter, hvilket sidste års kampagne mod dansk deltagelse i EU's finanspagt viste med al tydelighed. Så alene af denne grund vil Folkebevægelsens død være en katastrofe for den bredt funderede EU-modstand i Danmark.

Hvad det vil betyde for aktiviteterne i forbindelse med de folkeafstemninger, der helt sikkert kommer på et eller andet tidspunkt, siger sig selv.

Derfor til Enhedslistens delegerede: Lad jer ikke styre af partitaktiske overvejelser - men tænk på det overordnede, nemlig den brede EU-modstand, som ikke har haft så gode vækstbetingelser i mange år.

 

Kan du lide, hvad du læser?

Hjælp Arbejderen med fortsat at levere gedigen
rød journalistik:

Abonnér

eller giv et bidrag via


87278


27. apr. 2013 - 09:45   27. apr. 2013 - 09:45

Læserbrev

af Leif Hansen, Vipperød