Sulten breder sig i Syrien – men hvem er de skyldige i grunden? "Her i Damaskus er det indlysende, at befolkningens værste bekymring er de mangesidede virkninger af de illegale og umenneskelige sanktioner, der anføres af USA", skrev den palæstinensiske journalist og fredsaktivist, Franklin Lamb på countercurrents.org den 15. december.

Lamb er blandt andet kendt for sine mange reportager fra Libyen under og efter NATO’s angreb. Umiddelbart efter NATO’s angreb på byen Major tæt ved Tripoli, rejste han til byen og bragte både billeder og en reportage fra den massakre imod civilbefolkningen, som NATO - om end nødtvunget - senere har måttet indrømme fandt sted.

Han fremlægger også resultaterne af en undersøgelse, der er foretaget af studenter ved Damaskus Universitet. Undersøgelsen viser, hvor meget priserne er steget på de mest almindelige varer. Værst er situationen i de områder, hvor de internationale NGO-ere, der fordeler nødhjælp, ikke arbejder.

Om skyldsspørgsmålet skrev Lamb blandt andet: "Næsten alle, som gav udtryk for deres mening, fortalte denne observatør, at det eneste formål med de amerikanske sanktioner var at fremtvinge et regimeskifte ved at tvinge befolkningen til at sulte i en sådan grad, at de lange køer foran brødudsalg med mere skulle blive voldelige og dermed bryde båndene mellem Bashar Assads regering og den civile befolkning”.

Men det modsatte synes at være tilfældet, hævdede Lamb. Befolkningen ved udmærket, hvem der står bag sanktionerne, og opbakningen bag regeringen er faktisk steget.

Det syriske folk er ikke det eneste, der må lide under sanktioner. I Iran er det næsten værre. Her dør mange mennesker, fordi de end ikke kan få medicin. Og den dag i dag er det et åbent spørgsmål, om det var krigsførelsen eller sanktionerne, der førte til de fleste dødsfald i Irak under krigen mod dette land.