Der er en modsætning mellem sundhedsministeriet og danske læger: Lægernes arbejde med patienterne er motiveret af lægeløftets krav om at gavne medmennesker og bruge vores viden til bedst muligt at udføre dette. Kort sagt at helbrede og mindske lidelse.
Ministeriets interesse er ikke den enkelte patients lidelse men generel ledelse, ledelse forud for lidelse, således at ministeriets målsætning kan opfyldes. En effektiv ledelse, der kan præstere kontrol med "alt, hvad der foregår".
Lægernes ønske er ikke bedre økonomi, men ret til at passe vores arbejde som engagerede mennesker.
Lægernes ønske er ikke bedre økonomi, men ret til at passe vores arbejde som engagerede mennesker. Vi har arbejdet i årevis med at diagnostisere, behandle og lindre vores medmenneskers lidelser.
Med stadig bedre viden og ikke trumlet af medicinalindustriens dominans. Det er det, det handler om: viden, engagement, etik og empati. Medfølelse for den svage - mod magten og løgnen!
Altså: mindre ledelse og mere accept af den enkeltes lidelse. Og i øvrigt - vær venlig at sætte forskningen fri, hvis vi skal videre - jævnfør nobelprismodtageren Jens Christian Skou.
Der bliver ofte for lavt til loftet i Danmark, og så skal de svage, de syge og de fremmede holde for. Ligesom deres beskyttere, hjælpere og behandlere skal mistænkeliggøres og lægges for had. Således også lægerne.
Kan du lide, hvad du læser?
Hjælp Arbejderen med fortsat at levere gedigen
rød journalistik:
eller giv et bidrag via

87278