14 Jun 2025  

KBH: Let skyet, 10 °C

Svag leder i Arbejderen

Svag leder i Arbejderen

Borgergruppernes indsats i forbindelse med nedgravning af atomaffald burde studeres nærmere, hvis der skal ske en folkelig rejsning. Hvor skriver Arbejderen ikke om det?

Det var dog en umanerlig svag leder Arbejderen bragte den 4. februar. Faktisk så svag, at den fremstår som faktuel forkert!

Nok siger Arbejderen nej til nedgravning af atomaffaldet fra Risø og man henviser til NOAH, men hvorfor dog det? NOAH har været aldeles fraværende i den folkelige modstand mod nedgravning, en modstand, der kanaliseres gennem de borgergrupper, der på græsrodsniveau er etableret i de fem kommuner, der er udpeget som "egnede" til et slutdepot!

Arbejderens leder er faktisk så svag, at den fremstår som faktuel forkert.

Borgergruppernes indsats har været forbilledlig - burde studeres nærmere, hvis man mener det alvorligt med en kamp baseret på folkelig rejsning - og de har opnået en betragtelig styrke under forløbet, ja faktisk så stor, at deres kamp nu har håb om succes.

Borgergrupperne har blandt andet formået at forbinde sig med deres borgmestre og kommunalbestyrelser, de lokalvalgte folketingsmedlemmer, og med konstant pres fået afdækket stadig flere aspekter af konsekvenserne af en - fatal - nedgravning. Information og i mindre grad Politiken har beskæftiget sig med såvel nedgravningsproblematematikken som borgergrupperne, Arbejderen ikke, hvorfor ikke?

Vel ikke et misforstået hensyn til Enhedslisten, hvis rolle i denne sag mildt sagt har været tvetydig for ikke at sige direkte en hæmsko for borgergruppernes arbejde - i lodret modstrid med Enhedslistens megen snak om folkelig modstand.

Svar til Ole Waagensen

af Birthe Sørensen, ansvarshavende redaktør

Ole Waagensen har ret i, at Arbejderen ikke har beskæftiget sig ret meget med atom-affaldet fra Risø og borgergruppernes arbejde.

Det skyldes dog hverken hensynet til Enhedslisten eller nogen som helst andre, men først og fremmest, at vi er en lille avis med begrænsede kræfter. Vi er desværre nødt til at prioritere skarpt - og det kan sagtens være, at vi burde have beskæftiget os mere med borgergruppernes arbejde. 

Men vi er samtidig også en åben avis, som gerne modtager indlæg og artikler om vigtige emner. Vi kan derfor kun opfordre Ole Waagensen og andre til at sende os indlæg, som kan gøre os alle sammen klogere.

Kan du lide, hvad du læser?

Hjælp Arbejderen med fortsat at levere gedigen
rød journalistik:

Abonnér

eller giv et bidrag via


87278


13. feb. 2015 - 09:56   13. feb. 2015 - 10:00

Læserbrev

af Ole Waagensen, Dannemare