09 Jun 2025  

KBH: Let skyet, 10 °C

Svar fra Sundhedsstyrelsen

Svar fra Sundhedsstyrelsen

Sundhedsstyrelsen er blevet opfordret til at fremlægge sin holdning til begrebet "funktionelle lidelser". Svar til Bente-Ingrid Bruun, Mauri Johansson og Bente Stenfalk.

Sundhedsstyrelsen forstår funktionelle lidelser som en samlebetegnelse for lidelser, hvor individer har vedholdende fysiske symptomer, der påvirker funktionsevne og livskvalitet.
FOTO: Morten Stricker / Scanpix
1 af 1

Sundhedsstyrelsen forstår funktionelle lidelser som en samlebetegnelse for lidelser, hvor individer har vedholdende fysiske symptomer, der påvirker funktionsevne og livskvalitet. Ved klinisk undersøgelse eller supplerende diagnostiske undersøgelser findes ikke en oplagt forklaring på symptomerne.

Mennesker med symptomer inden for samlebetegnelsen funktionelle lidelser udredes og behandles på adskillige niveauer. 

Såfremt fysiske eller kropslige fund er til stede ved lægelig diagnostisk undersøgelse, forklarer de ikke symptomernes art eller omfang på en tilfredsstillende måde. Lidelser og tilstande, der kendetegnes ved dette billede, er således definitorisk funktionelle lidelser.

Mennesker med symptomer inden for samlebetegnelsen funktionelle lidelser udredes og behandles på adskillige niveauer i det danske sundhedsvæsen.

Behandling af funktionelle lidelser varetages primært i almen praksis. På sygehuse findes eksempler på klinikker, der varetager behandling af enkelte somatiske funktionelle syndromer, for eksempel fibromyalgi og vulvodyni. Der er desuden etableret to videnscentre for funktionelle lidelser, i henholdsvis Region Hovedstaden og Region Midtjylland.

Overordnet set har regionerne ansvar for driften af sygehuse i Danmark, og de stiller dermed relevante behandlingstilbud til rådighed for patienterne. Nye behandlingstiltag introduceres efterhånden, som der er overbevisende effekt af disse, og den faglige udvikling inden for diagnosticering, behandling med videre foregår især i de relevante videnskabelige selskaber.

Den enkelte læge skal i sit virke udvise omhu og samvittighedsfuldhed. Dette gælder også i forhold til den konkrete, lægelige vurdering af en patient, herunder valg af eventuelle undersøgelser eller behandlinger.

Uanset om der kan findes en bagvedliggende årsag til de symptomer, som mennesker oplever, er det vigtigt, at de bliver grundigt udredt og ved behov modtager en behandling, som er rettet mod at forbedre den tilstand, som vedkommende har henvendt sig til sundhedsvæsenet med.

Sundhedsstyrelsen ser et behov for at løfte udredning og behandling af patienter med funktionelle lidelser.

Styrelsen planlægger derfor at nedsætte en faglig arbejdsgruppe med opstart i 2016, som skal udarbejde anbefalinger for organisering af området. Formålet er at udarbejde anbefalinger til hensigtsmæssig organisering af udrednings- og behandlingstilbud til patienter med funktionelle lidelser på tværs af landet, herunder sikring af sammenhæng og vidensdeling mellem behandlingssteder.

Kan du lide, hvad du læser?

Hjælp Arbejderen med fortsat at levere gedigen
rød journalistik:

Abonnér

eller giv et bidrag via


87278


29. jun. 2016 - 13:27   29. jun. 2016 - 13:30

Læserbrev

fra Sundhedsstyrelsen