Danmark på Vippen (DV) skriver blandt andet, at kommunerne uden for hovedstaden hvert år afleverer 30 milliarder til kommunerne inden for hovedstaden. Det skulle hænge sammen med, at hovedstadsområdet har en overrepræsentation af statslige arbejdspladser og derfor flere lønindtægter.
Men regnestykket som Danmark på Vippen henviser til, viser overrepræsentationen af statslige arbejdspladser i Københavns Kommune. Ikke i hovedstadskommunerne. De bytter altså rundt på København og hovedstaden.
34 meget forskellige kommuner
Vi i hovedstadsområdet har slået os sammen, fordi vi mener, at mange har et forkert billede af, hvad hovedstaden udgør. Hovedstaden består af 34 meget sammensatte kommuner med blandt andet syv af Danmarks 10 mest socialt belastede kommuner.
Hovedstaden består af 34 meget sammensatte kommuner med blandt andet syv af Danmarks 10 mest socialt belastede kommuner.
DV skriver, at "langt hovedparten af den overskudsgivende danske eksport stammer fra kommuner uden for hovedstaden". Fakta er, at tal fra eStatistik og Eksportrådet viser, at halvdelen af den danske eksport skabes af virksomhederne i hovedstadsområdet. Dertil kommer at næsten 40 procent af Danmarks samlede produktion skabes i hovedstaden, og omkring 75 procent af alle nye arbejdspladser i Danmark skabes i hovedstaden.
DV kalder det "kreativ bogføring", når vi fremlægger tal, der viser, at hovedstaden har et lavere serviceniveau end resten af landet. Vores tal kommer fra Indenrigsministeriet og viser, at serviceniveauet i hovedstadsområdet er faldet hvert år siden 2007, mens det er steget i landets øvrige kommuner. I samme periode er hovedstadskommunerne gået fra at skulle aflevere syv milliarder i 2007 til 12 milliarder i 2017 via landsudligningen.
DV reagerer også på, at et regnestykke, der viser, at en almindelige familie i hovedstaden, hvor far er håndværker og mor sygeplejerske, har 96.000 kroner mindre til rådighed end en tilsvarende familie i Nordjylland.
Landsudligningen skal tilbage på et fornuftigt niveau. For det kan ikke passe, at borgerne i hovedstaden skal betale for, at borgerne i resten af landet kan modtage bedre service, end de selv kan.
For det første er det ikke os, der har lavet regnestykket. Vi referer til beregninger foretaget af Penge og Privatøkonomi. Det er endda Region Nordjylland, der i 2015 bestilte disse tal fra netop Penge og Privatøkonomi for at vise, at det kunne betale sig at flytte kommune. For det andet dækker regnestykket netop over en familie i og uden for hovedstadsområdet. For det tredje viser tallene, at den store forskel i rådighedsbeløbet gør sig gældende, uanset hvilken landsdel hovedstaden sammenlignes med. For det fjerde viser tal fra Danmarks Statistik, at den procentvise stigning i huspriser i og uden for hovedstaden generelt har fulgtes ad siden 2004. I de seneste måneder er det områderne uden for hovedstaden, der har oplevet den største værditilvækst.
En retfærdig landsudligning
Fakta er, at den almindelige familie i hovedstaden, når daginstitutionen, forsikringerne og boligskatterne er betalt, har 96.000 kroner mindre til rådighed, end hvis de boede i Nordjylland.
Alligevel skal hovedstadsfamilien hvert år også aflevere 16.000 kroner til landets øvrige kommuner. Læg dertil, at serviceniveauet er lavere i hovedstadsområdet og koncentrationen af sociale udfordringer er større.
I hovedstaden bakker vi fortsat op om landsudligning. Vi vil også i fremtiden bidrage til økonomien i landets øvrige kommuner. Vi mener blot, at landsudligningen skal tilbage på et fornuftigt niveau. For det kan ikke passe, at borgerne i hovedstaden skal betale for, at borgerne i resten af landet kan modtage bedre service, end de selv kan.
Læs mere på www.stopforskelsbehandlingen.nu - her finder du også et udvidet svar på det åbne brev fra Danmark på vippen.
Brevet, som er modtaget fra de 34 hovedstadskommunenr, er underskrevet af borgmester Steen Christiansen (Albertslund, A), John Schmidt Andersen (Frederikssund, V), John Engelhardt (Glostrup, V), Hans Toft (Gentofte, C), Thomas Gyldal Petersen (Herlev, A), Michael Ziegler (Høje-Taastrup, C), Joy Mogensen (Roskilde, A).
Kan du lide, hvad du læser?
Hjælp Arbejderen med fortsat at levere gedigen
rød journalistik:
eller giv et bidrag via

87278







