Lad mig starte med at give Rina Ronja Kari ret, når hun i Arbejderen den 22. november siger, at en handelsaftale mellem USA og EU vil være noget, vi som borgere kan komme til at mærke helt ind i vores hverdag.

Men det vil kunne mærkes på den positive måde. For aftalen, som går under navnet Transatlantic Trade and Investment Partnership (TTIP), estimeres nemlig at kunne give en gennemsnitlig dansk husstand mere end 4.000 kroner ekstra om året – og skabe 15.000 nye danske arbejdspladser.

Rina Ronja Kari er indædt modstander af EU og det indre marked – og således også af TTIP. Men denne modstand finder jeg uberettiget. Det indre marked er en af de mest gavnlige aftaler, som Danmark nogensinde har været en del af.

Billigere handel med USA

Se bare på tallene: op mod 500.000 af vores danske arbejdspladser afhænger af eksport til det indre marked. Og 70 procent af danske virksomheders samlede eksport går til det indre marked. Vi har altså i høj grad brug for dette marked.

Hertil er TTIP en logisk udvidelse af et frugtbart samarbejde. TTIP vil gøre det billigere at handle i USA. Og den vil skabe større grobund for investeringer i EU og Danmark. Derudover vil den skabe nye arbejdspladser og en stor økonomisk gevinst.

Fordi TTIP vil komme til at være verdens største bilaterale frihandelsaftale, vil den også være med til at sætte høje standarder for eksempelvis forbrugerbeskyttelse, miljø og arbejdstagerrettigheder. Dette er især vigtigt, da der i øjeblikket finder en global værdikamp sted med nye vækstøkonomier som Kina og Indien.

Modsat Rina Ronja Kari, synes jeg, at vi skal omfavne de store muligheder, som vores EU-samarbejde giver os. 

Disse økonomier har meget lavere miljø-, forbruger- og arbejdstagerstandarder, og vi risikerer derfor, at standarderne i de kommende år i højere grad vil blive sat efter laveste fællesnævner.

Dette vil vi ikke være med til. Og derfor vil vi gerne indgå en handelsaftale mellem EU og USA. For handelsaftalen vil i så fald dække mere end halvdelen af verdenshandlen – og derfor kunne få væsentlig, positiv indflydelse på WTO og andre lande i verdensøkonomien, og opretholdelsen af de forbrugerstandarder, som vi kender.

Forhandlingerne om indholdet af aftalen er på nuværende tidspunkt i gang mellem EU og USA. Når forhandlingerne på et tidspunkt er veloverståede, vil aftalen skulle godkendes af Europaparlamentet.

Processen kan afbrydes

Derfor er der rigeligt med mulighed for inputs hele vejen igennem processen, og en mulig afbryderknap for enden af denne. En afbryderknap, som vil kunne tages i brug af det demokratisk valgte Europaparlament, hvis ikke aftalen overholder væsentlige miljø-, fødevare- eller forbrugerstandarder. Herfor kan jeg ikke helt dele Rina Ronja Karis skepsis overfor processen.

Og for at svare på hendes spørgsmål om, hvornår jeg vil være klar til at stemme nej; det vil jeg så snart en eventuel aftale ikke længere giver mening for vores borgere. Men det gode må ikke blive det bedstes værste fjende. Og jeg har stor tiltro til både de nuværende forhandlere for EU og til Europaparlamentet, som har det sidste at skulle have sagt i hele denne proces. Derfor mener jeg ikke, at man skal være bange for TTIP.

Modsat Rina Ronja Kari, synes jeg, at vi skal omfavne de store muligheder, som vores EU-samarbejde giver os. En sådan mulighed er handelsaftalen med USA, der vil kunne skabe tusindvis af nye, danske arbejdspladser og skabe stor økonomisk gevinst for Danmark. Og ja, denne økonomiske gevinst vil kunne mærkes helt ind i vores hverdag – men på den positive måde.