13 Jun 2025  

KBH: Let skyet, 10 °C

Svar til Johanne Schmidt-Nielsen

Svar til Johanne Schmidt-Nielsen

Dansk Folkeparti fjerner penge fra SU og kontanthjælp, men partiet mener ikke, at det er et løftebrud.

Johanne Schmidt-Nielsen på talerstolen til Enhedslistens årsmøde i april.
FOTO: Jens Nørgaard Larsen/Scanpix
1 af 1

Forleden medvirkede Dansk Folkeparti til en delaftale om regeringens vækstplan, som med en række initiativer sikrer flere danske arbejdspladser, finansieret af penge fra SU og kontanthjælpsreform.

Det har fået Enhedslistens Johanne Schmidt-Nielsen til tasterne, og i avisen forleden beskylder hun i et indlæg DF for blandt andet løftebrud i forbindelse med vækstplanen. Hun fokuserer på, at jeg tidligere i forhandlingerne betegnede regeringens udspil som grundlæggende usympatisk, og siden hen så har bakket op om udspillet.

Men Johanne Schmidt-Nielsen tager fejl og blander bevidst tingene sammen!  Jeg har sagt, at det er usympatisk at bruge penge fra reformerne på at lette selskabsskatten, som regeringen har ønsket.

Præcis af den grund krævede vi forhandlingerne delt op, så selskabsskattelettelserne netop ikke er med i aftalen med DF!

DF ville som parlamentarisk grundlag aldrig have fundet sig i at blive ydmyget på den måde, som Johanne Schmidt-Nielsen er blevet.

Det er da i øvrigt tankevækkende, at det er den regering, Enhedslisten støtter, som netop har foreslået selskabsskattelettelser, finansieret af nedskæringer på velfærden i kommunerne.

Det er da ejendommeligt, at Enhedslisten gang på gang holder hånden over en regering, som snart så markant fører en anden politik end partierne gik til valg på. Og endnu mere ejendommeligt er det, at Enhedslisten støtter regeringen, selvom Enhedslisten reelt ingen politisk indflydelse har! Enhedslisten har valgt at boykotte næsten alle store politiske forlig det seneste år og bruger i stedet al sin taletid på bare at skælde ud.

DF ville som parlamentarisk grundlag aldrig have fundet sig i at blive ydmyget på den måde, som Johanne Schmidt-Nielsen er blevet. Spørgsmålet er, hvor længe Enhedslistens bagland vil finde sig i, at Johanne Schmidt-Nielsen og hendes folketingsgruppe freder en regering, som har lagt sig fast på en politisk linje med selskabsskattelettelser og øget ulighed i samfundet.

Mit bud er, at Enhedslisten freder regeringen. Det er trods alt rarere for Enhedslisten, at regeringen (inklusiv SF) fører en politik, som sender flere vælgere ind i Enhedslistens fold end at tage konsekvensen af den førte politik. Derfor får regeringen lov til at fortsætte valgperioden ud!

 

 

Kan du lide, hvad du læser?

Hjælp Arbejderen med fortsat at levere gedigen
rød journalistik:

Abonnér

eller giv et bidrag via


87278


07. maj. 2013 - 09:15   07. maj. 2013 - 09:15

Læserbrev

af Kristian Thulesen Dahl MF, Dansk Folkeparti