Den danske svineproduktion er en sektor i dyb krise. Økonomisk, miljømæssigt og etisk er forholdene helt uholdbare for såvel mennesker som dyr.

• Skambidte dyr i overfyldte stalde, titusindvis af døde smågrise,
• Omfattende og systematisk brug af penicillin til raske dyr, med det resultat, at der opstår alvorlige resistensproblemer overfor bakterier, også hos mennesker.
• Produktionen foregår på enorme, reelt industrielle anlæg, hvor den pågældende landmand ofte er gældsat til over skorstenen uden nogen reel chance for at kunne afhænde gården og komme derfra, et moderne gældsslaveri.
• I forædlingsindustrien står slagteriarbejderne med valget mellem en fyreseddel eller 10 års lønnedgang, fordi de udkonkurreres af østeuropæiske kolonnearbejdere, der aflønnes med under 30 kroner i timen på de tyske slagterier.

Det store spørgsmål er: Hvordan løses disse problemer?

Finansielle investorer

Regeringen med Sass Larsen og Dan Jørgensen i spidsen har en vækstplan klar, der angiveligt skulle løse problemerne. Tiden er ifølge Sass Larsen kommet til at "tage et opgør med selvejet i dansk landbrug".

Nu skal primærproduktionen åbnes for, at kapitalfonde og andre finansielle investorer kaster deres kapital ind i produktionen og dermed også opnår bestemmende indflydelse. Det skulle så bringe sektoren på fod igen. (Se Landbrugsministeriets hjemmeside, "Vækstplan for fødevarer", dec-13).

Gad vide, om de finansielle investorer vil prioritere dyrevelfærd, bæredygtig produktion og sikring af danske slagteriarbejdspladser over højere profit? Mon ikke det tværtimod skærper samtlige problemer endnu mere?

Løsningen ligger ikke i "mere liberalisering af sektoren", men tværtimod i at trække sektoren ud af markedskræfternes og anarkiets hærgen. Har produktion af danske fødevarer ikke i dag ligeså stor samfundsmæssig betydning som vand- og strømforsyning?

Er det ikke ligeså relevant at kunne træffe politiske beslutninger om, hvordan sektoren skal udvikle sig for at sikre danske arbejdspladser og bæredygtig sundhed og miljø for mennesker i det lange løb? Efter min mening er svaret ja.

Det såkaldte "selveje" i den industrialiserede del af dansk landbrug har i mange år været en farce.

Det såkaldte "selveje" i den industrialiserede del af dansk landbrug har i mange år været en farce. Hvis disse storbrug blev nationaliseret, ville det for mig at se også være en kæmpe lettelse for de unge landmænd, der er bundet i gæld.

De kunne komme fri af gælden og i stedet få almindelige arbejdsbetingelser som andre mennesker uden at skulle frygte tvangsauktionen.

Og produktionen kunne blive tilrettelagt, så der var slagtesvin nok til at sikre slagteriarbejderne arbejde i fremtiden. Ren win-win-situation. Nogle vil sige, at det er rene drømmerier... 

Hvad det kræver, er et opgør med medlemsskabet af EU. Rent praktisk er det absolut muligt. Rent politisk er spørgsmålet om EU-medlemsskabet det mest tabu-belagte emne i vor tid. Jo mere grotesk konsekvenserne af EU–medlemskab bliver for danskernes hverdag, jo mere tabubelagt bliver emnet.

Men den slags mure er vel til for at blive væltet…