Gennem cirka tre år har jeg arbejdet med de helbredsproblemer, en stor gruppe naboer til vindmøller oplever, men uden at de bliver taget alvorligt. 

Problemet er verdensomspændende, men Danmark har som den største eksportør et særligt ansvar. Der er ikke længere nogen tvivl om sammenhængen, blot ved vi endnu ikke, hvem der bliver syge (børn og gamle er formodningen) og vi kender ikke detaljerne i forløbet.

Såvel den foregående som denne regering og Folketinget nægter stædigt at acceptere, at man bliver syg af møllerne, trods klare beviser.

Ødelagt nattesøvn og deraf følgende stress er et væsentlig led i processen.  I sær i udlandet er mange allerede flyttet og har efterladt boligen, der er usælgelig. Men det er også begyndt at ske i Danmark.

Regeringen og Folketinget har pumpet og pumper fortsat milliarder ud i støtte som arbejdsfri indtægter til de rige og store udenlandske fonde i skattely.

Elpriserne er høje, fordi en stor andel af møllerne kræver fossil backup svarende til cirka 50 procent af møllernes nominelle kapacitet, grundet deres svingende el-produktion, samt anlæggelse af de enorme kabelsystemer på grund af møllernes spredte placeringer.

Mølleproduktionen skaber ikke arbejdspladser, men medfører tvært imod et nettotab af dem i andre sektorer, da firmaer på grund af de stigende el-priser lukker eller flytter til udlandet. Der er ingen nævneværdige CO2-besparelser, som myndighederne påstår.

Men såvel den foregående som denne regering og Folketinget nægter stædigt at acceptere, at man bliver syg af møllerne, trods klare beviser.

Løsningen er let: ud på havet med dem, eller mindst to til tre kilometers afstand til nærmeste boliger med videre, så er risikoen for problemer mindre. Dagens lovkrav er 500 – 600 meter selv for de største, 150 meter høje møller på to til tre MegaWatt.  

Lad os få gang i udviklingen af andre typer vedvarende energi. Hvad mener Kommunistisk Parti om sagen?